F2EDRIFT. 385 “ Hvis man kunde tro de officielle tal, maa kjø1–enes afkastning være tiltaget meget - Der angives i 187O, at koens aar-lige melkeafkastning ansloges i Lebesby herred til 300 potter, i Maase 540, i Karasj0k 600, i Kouto- keino 750, i Hammerfest og Kistrand 800, i Kvalsund 850, i Varde, Polmak, Tanen, Alten og Talvik 1000, i Loppen 1080, i Kjelvik l100, i Næsseby l200, i Nordvaranger 1400 og i Sydvaranger 12 a 1500, høist 2000. Den saakaldte «finneko» gav, naar den var godt fodret og stelt, efter erfaringer fra Alten høist 1 2OO potter melk om aaret. Fra Var-anger fogderi opgaves det aarlige melkeudbytte fra l40O til 2000 potter. Det sidste tal er et maximum, opgivet fra Syd- varanger efter ført regnskab (1870). 1891–95 angaves melkemængden pr. ko fra 80O liter-, som er laveste opgave for et enkelt herred, til 1500, som er den høieste afkastning, noget herred har opgivet. 1500 liter pr. ko er meget respektabelt for dyr, der er saa smaa og lever under saadanne vilkaar. For mere fremskredne jordbrug opgives fra 1000 op til 1500 litr melk pr. ko. 1800 til 2000 liter opgives for flere herreder. I l90O angives det aa.1–lige melkeudbytte fra 80O liter om aaret i Kjelvik og Lebesby og op til 15O0 i Polmak og Nord- varanger. Sammenligner man opgaverne fra 1870 faaes: 1870. 1900. Lebesby . . 30O 80O Maase . . . 540 1 000 Karasjok . . 60O 1400 Koutokeino . . . 750 9OO Hamme1–fest . . . 80O 1;200 Kistrand . . . 80O l000 Kvalsund . . . . 85O l 2OO Vardø . . . . l 000 1 40O Polmak . . . 1 00O l 350 Tanen . . . . l 0OO l 2OO Alten . . . . 1;0O0 1 000 Talvik . . . . l 0O0 l 4O0 Loppen . . . 1 080 l 1O0 Kjelvik . . . . 1 lO0 80O Næsseby . . . . . l 2OO l 500 Nordva1–anger . . . I 400 l 500 Sydvaranger . . . 12–l 500 l 2OO Det er vel saa, at i virkeligheden ved faa, hvor meget melk koen gjennemsnitlig yder i Finmarken Kjendte mænd anslaar 25 – Finmarkens amt.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/398
Denne siden er ikke korrekturlest