Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/399

Denne siden er ikke korrekturlest

386 – FINMARKENS Axø1T. gjennemsnitsudbyttet til I O0O liter, i femaarsberetningen for 1896–1900 regnes 1 150. Maaske kom man Sandheden nærmere ved at regne 800 liter, naar hensyn tages til de vantrevne kjør hos finnerne, og det turde hænde, at 800 liter som gjennemsnit er for høit. Dette hindrer ikke, at der kan gives kjør af finmarksraeen, som melkcr 3 gange saa meget. Hvad enkelte finnekjør kan yde af melk, viser efter amts- dyrlæge Harald Olsen regnskabet fra en kreaturbesætning i Vadsø samt fra Nyborg røgterskole. Fra en besætning i Vadsø er der regnskab for 4 kjør i 3 aar. De blev fodret med 1O kg. hø, knapt 1 kg. rugmel samt for knapt 2 øre sirup pr. ko pr. dag. Det meste af høet og alt me1et kogtes, sirup var iblandet drikke- vandet. Kjørene gik paa havn i ca. 2 maaneder, i hvilken tid de fik lidt tilskud af mel, da beitesmarken var stærkt optaget. Melkeprisen var 20 øre pr. liter. Samtlige kjør var af finnerace og af ca. 200–25O kg. levende vægt. Middeltallet af 2 regnskabsaar for 4 kjør var 2316 liter pr. ko pr. aar; med melkeprisen 2O øre giver dette kr. 463.20. I aaret blev forbrugt: 10 kg. hø a 7 øre i 3O0 dage . . kr. 210.00 Ve kg. mel a 12 øre i 36O da-ge. . ɔ 37.8O For 2 øre sirup i 3OO dage .... » 6.00

Þ

Udgifter kr. 253.80 Der er et fjøsregnskab for Nyborg røgterskole for 4 kjør i 1903. Kjø1–ene var fodret med 1O kg. hø og 1Z4–1Z2 kg. rugmel og rugklid. Der blev kun fodret med tørt hø og koldt vand. Sommerbeitningen varede 2Vs maaned, i hvilken tid ikke gaves noget tilskud. De 2 kjør af finnerace melkede 2 508 og 2364 kg., de andre af blandet afstamning, skjønt større af vækst og af god bygning, melkede mindre, l 952 og 1853 kg. Saadan melkemængde er sikkerlig c11’ ren undtagelse. Husdyrbrugets afkastning er i det hele liden, arbeidet fore- gaar tungvindt og med liden interesse og forstaaelse. Foderet kaldes billigt, naar det ikke medfører direkte udlæg, og en ko er en ko, selv om den staar gjeld i 2–-3 aar. Faar eieren nogle kroner mere for sin bedste ko, sælger han ligesaa gjerne den som en anden. Udvalg af avlsdyr finder ikke sted, og oversigt over dyrenes afkastning er der ikke. I statistiken opgives gjennemsnitsprisen pr. liter nysilet melk i 1891 i Finmarkens amt til 18.5 øre og i 19O0 til 17.6 øre.