Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/407

394 FINMARKENS A1æ1T. Dette giver 533O 400 liter melk til en værdi af l1 øre pr. liter eller 586 344 kr. ’ Udbyttet af jordbruget i Finmarkens amt tør vel neppe sættes høiere end til 1 million kroner. Renavlens udbytte er da ikke med. Husdyrsygdomme. Efter amtsdyrlægen for Finmarken synes smitsomme sygdomme ikke at være byppige, naar undtages renens klovsyge, hvilken ogsaa de sidste aar har været sjelden. Ved foretagne tuberkulinnndersøgelse af 7 besætninger (40 dyr), reagerede ingen for tuberkulose. Dyrenes røgt og pleie forsømmes. Hudpleien er forsømt, saa dyrene almindelig er befængt med lus. Tra-ngen til dyrlægehjælp er liden, kvaksalvere og husmidler bruges i stor udstrækning Forgiftning paa grund af nydelsen af raaddent hvalkjød ind- traf, da hvalfangsten dreves. Saaledes døde i I895 36 faar og 6 gjeter af saadan forgiftning. Blandt faar og gjeter opstod ikke sjelden forgiftningstilfælde paa grund af nydelse af raaddent affald fra hvalfangerstationerne; Affaldet kastedes i sjøen i stor mængde, men blev med vind og bølger drevet op paa stranden, hvor det laa og raadnede til en grødet masse; selv naar forra1adnelsen var skredet saa langt frem, spistes affaldet med begjærlighed saavel af faar som af gjeter, men dyrene blev ofte heftig syge efter denne spise. De dyr, som efter nydelsen blev syge, tabte straks mad- lysten, gik rundt, svulmede op og fik enten vedholdende forstop- pelse eller heftig diarrhoe; dyrene døde inden 8–10 timer og meget faa overstod sygdommen. Kjør blev ikke ofte angrebne, da de kun sjelden nød noget af det raadne affald. Det sagdes ogsaa, at ravne og kraaker døde ved at spise saadant raaddent affald. Paa grund af kla1ger fra gkreatureierne nær hvalfange1–- stationerne over, at de stadig mistede kreaturer af ovennævnte sygdom, blev der i den i 1896 vedtagne lov om hvalfangst ind- taget en bestemmelse, der gav adgang til at raade bod paa disse ulemper. Den i Finmarkens fjeldherreder, navnlig i Ka1–asjok, her- skende klovsyge hos tamren, stubbo, synes nu foreløbig at være ophørt paa de norske fjelde. Sygdommen skal herske i de nord- lige dele af Finland og ved Uralbjergene. Frosk eller vortesygdom er en for Tromsø stift eiendommelig sygdom paa storfæet; den er meget a1mindelig, navnlig i Tromsø amt, og forvolder befolkningen ikke ubetydelige tab. Sygdommen angriber udelukkende hundyret og altid henimod den tid, da koen skal til at lage sig til kalvningen.