Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/419

406 FINMARKENS AMT. store skib hid thill Findn1arcken, som kunde hid förre bygning thömber, haffuer en part begynnt at bygge her nogen tömber- stufuer och bouder, ellers er thet jordhus alle de hus, her finndis, och staar en part langtt neder y jorden bygt.» Liv-dsChoten, der var med i den hollandske ekspedition af 1594, fortæller om Vardø: Husene paa det lille sted er mest opført af planker, brætter og tømmer paa norsk vis, som tildels staar noget op af jorden især der, hvor de opbevarer fisk og andet gods. Andre boliger staar halvt over og halvt under jorden, altsammen udvendig be- dækket af jord. Der er omtrent 3OO smaa huse enten noget mere eller mindre. Ogsaa Fr-anCesco Negri, der var i Finmarken i 1665, omtaler boligerne: Husene opfører man af stene, som her ingen mangel er paa, af torv og jordstykker. Af disse materialier bygges væggene, hvorpaa taget skraaner opad i pyramideform med en aabning øverst, som tjener baade til vindu og som skorsten. Af disse huse eller rettere hytter er nogle ganske smaa, andre større. For aabningen i taget sætter man en rude af okseblærer, som beskytter mod regn og storm, men tillige slipper lyset ind. Man bruger ogsaa ben af hvaler til at holde bygningen sammen med, især naar den er bygget saaledes, at længden er meget betyde- ligere end bredden. Ribberne af hva1en bindes sammen i enderne, og de anbringes saaledes, at de fra toppen af hytten hænger ned til begge sider og naar omtrent til halvveis af væggene Enkelte bygger husvæggene af planker eller af sammenføiede tømmerstokke, og hvis ikke et værelse er tilstrækkeligt, indretter de paa samme maade to eller flere. Om sjøfinnernes boliger fortæller Negri: Deres hytter er som de nys beskrevne, men uden stenmur og saa smaa, at man ikke kan staa opreisti dem, men kun sidde eller ligge. Kanske kan de det selv, da de er saa smaa. Jeg, som er lang, maatte om natten lægge mine ben dobbelt, forat de ikke skulde naa ilden, som brænder baade dag og nat. Hel- digvis laa ildstedet lidt høiere end gulvet paa nogle stene, saa jeg stødte mod disse, hver gang jeg i søvne strakte benene ud. En dag fik jeg en uovervindelig lyst til at reise mig i hele min længde under vinduet, som er lige over ildstedet. Hele mit hoved kom da til at staa udenfor røghullet, saa at jeg kunde se mig om udover det lille tag. Men saa liden hytten end er, har den dog sine afdelinger omtrent som smaa kammere eller senge, og enhver kjender sit. Til en saadan hytte hører to smaa boder, et til kjøkkenredskaber, det andet til værktøi. Lillienskiold skriver om nordmændenes boliger paa fiskeværene,