Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/425

4l2 FINMARKENS AMT. de1inger, en for mennesker og en for kvæget, men ikke saai fællesgammen. Her bor mennesker og kvæg i samme rum. I regelen er der temmelig varmt inde i gammen. En lem dækker den ydre indgang, og man smyger sig ind paa huk; lemmen falder igjen af sig selv, saa man intet kan se i denne forgang. Der er altid mere eller mindre sølet og smud- sigt. Derfor er der lagt løse stene her og der til at stige paa, eller der er flækker hist og her, hvorpaa man tørskod kan sætte sin fod. Naar den indre dør aabnes, vil nogle lysstraaler hjælpe en til at finde vei. Hensigten med denne forsval er at holde storm og snekave ude. En enkelt dør vilde ikke være til- strækkelig. Indenfor den indre dør kan man reise sig helt op, hvis ikke netop «fægryden» hænger paa kog over ildstedet i midten af rummet. Er dette tilfældet, maa man ikke løfte hovedet mere end et par fod over jorden, hvis man ikke straks vil rømme ud igjen, for paa denne maade at kunne drage aande; thi da er gammen pakfuld af en sur-, stinkende os; i gryden koges nemlig fiskeindvolde og fiskehoveder, blandet med bredtang og knoptang og andet raskeri, den saakaldte «løiping», der koges til føde for kreaturerne. Ogsaa disse maa hver paa sin plads ligge nede paa jorden, medens deres maaltid tilberedes. Dampen fra denne gryde, blandet med den sure røg fra ildstedet og gammens indhold for- øvrigt, er uudholdelig for uvante. Denne røg volder, at baade finnerne og deres dyr har sure øine; thi hver dag maa der «løi- pes» til kreaturerne. Er ingen gryde i kog, kan man staa opret, og øiet vænner sig til det underlige halvmørke i ga-mmen. Skiddent er der over- alt. Kreaturerne ligger eller staar bundne i hver sin trange baas til høire for ildstedet. Til venstre er der sengepIadse for men- neskene, skilte med tykke stokke. Leiet har et tykt lag af birke- ris og ovenpaa dette et renskind samt en skindfeld til overbredsel. Bag ildstedet findes plads for gryder, kopper, fad og madvarer. Denne del er afdelt fra ildstedet med en tyk birkestamme eller tverpal, hvorpaa man til nød kan sidde. Menneskene, mand, kone og børn, ser ogsaa skidne ud. Det kan ikke være anderledes. De har ingen over-flod af ombytte. Mindst i 9 maaneder af aaret lever mennesker og kvæg sammen i en slig hytte; men saasnart der kommer lidt sommer- varme i luften, pleier man at koge ude paa marken og at sove i en «sjaa» eller lidet stabbur paa stolper, som staar i nærheden, og som ellers bruges til at opbevare madvarer og søndagsklæd(ɔr i, hvis man har saadanne Sult er menneskene dog meget sjelden u(lsatte for. Havet er et uudtømmeligt spiskammer, og saasandt det er saavidt veir,