Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/427

Denne siden er ikke korrekturlest

4 14 F1NHAB1(ENs AMT. indtil hofteknoken begynder at blive øm som en byld ved det haarde leie, eller naar et af de instrumentale dyr lader sin bjælde klinge for høit. Da kan man vaagne med et og ikke straks ret fatte, i hvilket forunderligt blandet selskab man befinder sig. Man kan saa ligge længe og lytte til brændingernes brusen, stor- mens susen gjennem tagtorven, til koens dumpe bjælde eller til faarenes finere, eller endelig til alle de forunderlige lyd og ulyd, som medmennesker i almindelighed og finnerne i sær- deleshed kan frembringe i“ søvne. Har man været nogle dage i en saadan gamme, forsvinder lidt efter lidt det første ngunstige indtryk. Man finder gammen lun, varm og koselig, og den er et udmærket værn mod den isnende, gjennemtrængende nordenvind. Omkring arnen er der altid en vis velgjørende fred og ro: alle tilstedeværendes, baade to- og firbenedes, inderste tanker og længsler samles om to ting: ilden og gryden, ophavet til alle goder.» De her omtalte gammer er de usleste. De fastboende finner har længe havt gammer, bygget mere efter træhusets grundplan; det har ligeledes været almindeligt at have fjøs i en særskilt torvgamme. Gammerne ombyttes med tømmerhuse. I Loppen sogn, hvor næsten halvdelen af befo1kningen er finner, var der alleredei 1870 kun 2 familier, som boede i gammer, i Polmak sogn var der kun 5, ogsaa i Hasvik, Kjelvik, Kistrand, Tanen, Varde og Sydvaranger herreder er mange gammer nedrevne og erstattede med huse af tømmen Forsaavidt gammerne bibeholdes, er det blevet mere almindeligt at forsyne dem med indvendig paneling, vinduer og ovne, tildels ogsaa med trægulve. I Alten og Talvik herreder samt Vadsø landsogn er tømmerhusene nu lysere og rummeligere, og hyppig bordklædte og malede udvendig. . Gammen er saaledes paa mange steder forsvunden. Kun i Varanger og navnlig i Næsseby findes endnu en hel del. Finnerne i Karasjok bygger temmerhuse, bestaaende af 2 rum, som de floder ned Tana og har optømrede staaende paa lager ved Guldholmen ved mundingen af Tana. Gammerne er imidlertid hensigtsmæssige boliger i dette klima, naar de er smaa temmerl1use, tæt omsatte og bedækkede med sten og græstorv; mellem hovedbygningen og kreaturernes rum gaar der en lukket gang. Stuen er tæt og varm og ikke fugtig, er forsynet med et vindu og en ovn eller bilægger, hvilken sidste imidlertid giver en mindre frisk luft end kakkelovnen. Finnernes gammer er indrettede paa samme maade, men har hverken kakkelovne eller bilæggere; i deres sted anbringes det omtalte røghul i taget og ild- stedet er i midten af gammen, hvilket langt er at foretrække for