Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/431

418 F1NMAm(ENs AMT. især i den lyse tid, fordi de baad1ag, der bor sammen, ikke ar- beider og hviler paa samme tid; den holdes ikke lukket saa lang tid ad gangen, som vil svare til en nat under andre omstændig- heder, og det er netop om morgenen luften i smaa rum ellers er mest trykkende. I rorboderne koges og tørres de med sjøvand og fiskeaffald gjennemtrukne klæder, der agnes, hvis der er saa megen plads; naar fiskerne kommer hjem fra sjøen, tager de sin linestamp med op i boden, og der fjernes igjen den brugte agn; dette medfører selvfølgelig en del søl især paa gulvet, hvor man finder en blanding af istykkertrampet agn, spyt, smeltet sneslaps og mange andre ting. Men alligevel er 1ugten ikke saa sur og stram, som i byernes daarligste kvarterer. Udenfor rorboderne er der en afskyelig stank, naar solen begynder at virke, og alt det udkastede affald raad11er. RenSlighedssa-nsen er liden blandt fiskerne, og de kaster alt affald baade fra kogning og agning udenfor døren. Alt affald og brugt agn skal bæres i fjæren nedenfor høi- vandstand; men det und1ader de. Det er vanskeligt for opsynet at gribe nogen skyldig, og bliver der forelagt en mulkt, skal den straks appelleres, hvilket trækker efter Sig en retssag, som kan maatte vente paa sin afgjørelse indtil et andet aar. Mange steder bliver søppeI og smuds feiet ned under gulvet, idet der hugges et hul eller løftes op et bord; den 1mderlig- gende jord er da mættet af fugtighed og raadnende substanser. Priveter findes ikke ved rorboderne; selv ved boderne i Vardø by er der næsten ingen; fiskerne gjør sit fornødne i fjæren som regel. Imidlertid er de ikke saa nøie med valget af tid og sted. Priveterne bliver snart overfyldte og holdes daarlig rene, og da bliver det være end ingenting. Renholdet hos en befolkning, som endnu ikke har lært at bruge privet, lader meget tilbage at ønske. Kan det ofte være slemt paa fiskeværene i Finmarken nu, saa var det værre før. . Til de t11sender af fiskere, som strømmede sammen, var der paa langt nær ikke altid det fornødne husrum, og især i de vintre, da sneen laa i en høide af indtil 4 meter, var denne mangel særlig følelig, og der var værre end i Lofoten, saa slemt det end kan være i de overfyldte rorboder der. Ethvert hus eller skur blev optaget af fiskerne, som var glad, naar de kunde faa tag over hovedet. De skuffede sig en gang til de nedsneede smaahuse, som laa dybt i sneen, og som var bestemt alt andet end til men- neskelige boliger. Her søgte de ly og trivedes noksaa godt, skjønt