Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/438

BEBYGN1NG. 425 saa at omkostningerne hermed gaar i fradrag paa det nybyggerne indvilgede laan. Hvert hus, med optømring, vinduer, døre, gulv, loft og tagtækning (uden ildsteder), kommer til at koste 6OO kr. i arbeidspenge, dog med leverance af næver, spiger, glas og laase- trykkerter. Navnene paa de bebyggede pladse er I–Ieggelund, Furumo, Sletten, Nordgaard, Bjørn-set, Holmvik, Nor-dmo, Bækkæold, Nygaard. Kun delvis bebygget var Nedregaard. Følgende pladse er ubebyggede: Myrset, Bratli i Næverskrukbagt, Ulvestad bag Peltoperä, Bjernesund. Følgende 6 nybyggerpladse foresloges byggede i l904: Skillebæk (ved Langfjordveien). Bjerke (naboeiendommen til Furumo, Bjørnsund). Bergeslaatten (ovenfor Røsand i Lien). Østmo (ved Holmfossbugten). Fosgaard (ved Holmfossbugten). Fjeldheim (ved Næverskrukbugt). Den rigtigste maade til at ordne kolonisationsarbeidet, er at sørge for husenes opførelse paa forhaand Faa kan overvinde vanskelighedeme med at indrette sig rigtig fra først af. Det koster at bo tilleie, medens de bygger op sine huse. Naar de først har faaet sit hus færdigt og et hyggeligt hjem, tager de fat paa sit arbeide paa jorden med større ly-st. Som arbeide i den lange vintertid kan nævnes tjærebrænding, som maatte kunne blive en industri i disse distrikter. Der til- virkes ikke lidet af tjære paa russisk side, og den er i god pris. Dertil kommer, at tilvirkningen er vinterarbeide, idet tyrirødderne brydes op om høsten og hugges op i fliser om vinteren. Fabrikation af øsekar, aarer og mindre baade for lokalt behov kunde ogsaa give indtægt. Der er under anlæg et kapel og begravelsesplads paa Stran- den; der er nu skole med internat og postaabneri. Anlæg af en vei fra Næverskrukbugten over Statenslien til Stranden og en liden bivei bag Bjørnsund til Svanvikveien er paabegyndt, og disse veie ansees som betingelse for, at det hele foretagende skal nyde fremgang Ved udgangen af 1904 var der nedsat ialt l9 kolonister. Et sagbrug var sat i drift, og nybyggerne faar beskjæftigelse ved veiarbeide. De fleste kolonister er nordlændinger, nogle fra det trond- hjemske, Romsdalen og Gudbrandsdalen. Enkelte kolonister finder sig ikke tilrette og er blevet erstattede med andre. Hidtil har man været saa heldig at faa gode kolonister, men ikke alle trives deroppe. Hvis der ikke var givet bevilgning til