Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/439

42li FINMARKENS AMT. veie, var det tvilsomt, hvorledes det vilde gaaet. Jorddyrkere kan slaa sig igjennem deroppe, og mangen norsk ungdom, der har fristet nybyggerlivet i Nordamerika, har ganske sikkert døiet mere ondt end de, som er da1et ned i Finmarken. En norsk kolonisation af Sydvara-nger vil vistnok tilsidst krones med held. Pasvikdalen med dens hjælpekilder maa kunne nære en ikke ringe befolkning, og nordmænd maatte her kunne finde sig tilrette, ligesaavel som kvæner. Men skal arbeidet lykkeS, maa det være mænd udrustede med arbeidskraft og vilje til her at grunde sig et hjem, og nogen tid vil det vel tage, før de rette folk til dette arbeide kommer paa alle nybyggerpladsene. Vækstlivet. Finmarken ligger under nordlige breddegrader og dets kyst besky11es af Ishavet, fra hvilket de kolde vinde med taage naar langt ind i fjordene og Stryger henover alle flader og vidder, som ligger ubeskyttede til. v Vinteren er, som før omtalt, lang og solløs og paatvinger naturen en lang dvale. Plantelivet bliver under de strenge Vilkaar snaut og karrigt. Og alligevel er det. sammenlignet med plantelivet paa andre steder af jor(len, der ligger lige langt mod nord, forholdsvis rigt; ja, paa steder med en gunstig beliggenhed kan der være en vegetation, som man maa betegne som særlig frodig, selv sammenholdt med sydligere bredders. I de nordligste egne bærer vistnok vegetationen synligt spor af Ishavets nærhed og det kolde drag fra dette. De steile fast- landSkyster og øer er træløse og golde, og der, hvor havet staar direkte paa, er fjeldet ofte næsten eller ganske nøgent. Land- skabets almindelige farve bliver da fjeldgrundens egen. Oppe paa de forholdsvis flade fjeldstrækninger, der er mange og vide, baade paa øerne og i det indre af amtet, blæser ogsaa de kolde vinde og kuer plantevæksten, saa den bliver knap og lav. Men saasnart der er ly at finde, tager vegetationen sig op. Selv paa de nordligste øer yderst mod Ishavet er der i besl(yttede bugter ofte en stor forskjel at se. Den franske botaniker Martins, som fulgte Rechercheekspedi- tionen, skriver om Hornvik, der ligger ved foden af Nordkap og i ly af dette fjeld: