Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/450

“ v.B1(sT1.1vBT. 437 blive indtil 2Vs m. høi i disse nordlige trakter. De to andre, som har smalere og ikke saa tæthaarede blade, kan ogsaa opnaa en ellers usædvanlig høide her, saaledes er sali.î1: glauCa seet 2 m. høi og salix lapponum indtil 3 m. Foruden graavidjerne er der nogle grønbladede vidjer, som salix nigriCans og sal1Lr: phyl“iCaejblia, finsk r1(fs-is-siedgga (rødpil), der begge kan blive meget høie i Finmarken og faa en træagtig vækst. Den førstnævnte kan naa en høide af indtil 1O m., og salix phyli(–ae.folia kan blive 6 m. høi. Almindelige er ogsaa salix myrsinites med stive, glinsende blade og salix ha-9tata, som er lavere af vækst end de foregaaende og ikke naar stor høide: salix hastata noget over I m., salix myrsinites sjelden høiere end Ve m. Seøen (salix caprea), der af finnerne kaldes salUa, danner ogsaa ofte krat i amtet og kan her blive træagtig og indtil 9 m. høi, saaledes i Alten. Paa enkelte steder dannes vidjekrattene af istervidjen (9ali.2: pentandra), der har glinsende blade og gule, vellugtende rakler, og som f. eks. ved Vina i Alten kan blive over 9 m. høi. Denne art kalder finnerne mLsskis-.s-iedgga (gulpil). Ved Tanaelven vokser sali.r vagans einer-ascens, en omtrent meterhøi busk, som ikke forekommer ellers i landet. Paa nogle faa steder i amtets vestlige del findes ogsaa den lille salix arbus(§ula. I de egentlige vidjekrat, hvor buskene staar saa tæt sammen, at deres grene berører hinanden og flettes sammen, vil bunden paa gr1md af det tætte løvtag ikke komme til at faa saa meget lys, at andre planter kan trives der. Kun de mere aabne krat giver plads og lys nok for en bundvegetation. En plante, som er hyppig at se i vidjekrattene i Finmarken, er nýødurt (spiræa ulmaria), af finnerne kaldt haissa-suöinek (lugte- græs), et navn, som de ogsaa anvender paa andre lugtende vækster. Desuden flndes de fleste af de under lierne nævnte høie urter ogsaa i vidjekrattene, ofte blandede med store bregner, hvoraf enkelte optræder i saadan mængde, at de danner bestande for sig. Dette er. f. eks. tilfældet med den pragtfulde strudsebregne (stmthiopteris germaniCa), hvis indtil 1.5 m. høie blade tilsammen danner en vid tragt, der med sin nedre, smale del omslutter andre, men smaa og sporebærende blade, som i moden tilstand er brunfarvede. Almindeligere end denne er brod-telgen (polysti(:hum spinulosum) og skogburknen (asplenium .fll1ZI3 femina), samt ormetelgen (polystiChum jiIix mas), som alle tre kan have over 1 m. lange blade. Ogsaa en del mindre bregner forekommer her, som den tredelte .s“idselrod (polypodium dryopteris) og taggbr-egnen (aspidium l(mChitc29), der har meget smale blade. I bregneklyngerne vokser ofte sløken (angeliCa silvestris), paa finsk aöanbǫsska (tordengudens sløke). .