VxEKSTLlVET. 445 Om samme plante skriver Lillienskiold i Speculum boreale: «W’oxer vitløftig, dog helst ved siøsiden, undertiden til den fuldkommenhed at det gidZningen maatte offvergaa. Denne Urt bliffver her udj landet med stor flid opsamlet, til Winter Kaal oc anden fornødenhed. Den bæste finder sig dog ved de Ud Øer Stappen, Hielmsøn, K1ubben etc., ihuorvell den paa andre stæder mindre saffnis. En bland de fasteste præservatif til landsens for- svar mod Skiørbug som dis haardere anstøder. Mand finder vell en deell udj Haugerne at fremvoxe. Mens hvo vill effterligne det naturen selff fortplanter.» W – Strandsmelden (silene maritima), som er almindelig paa klip- peme lige ved havet, sees ogsaa ofte paa utilgjængelige steder temmelig høit over havets niveau. . Strandam-en (halianthus peploides) skal udenfor strandene være fundet langt oppe i birkeregionen i Nyborg og strandkjeks (h-aloscias scotiCum) vokser f. eks. paa Lillehaugen fuglebjerg paa de hylder, hvorpaa fuglene sidder, og op til 80 m. over havet. Den vakre, i det sydlige Norge sjeldne strandfladbælg (lafhyrus mai-iti-mus) vokser flere steder i amtet og kan stige op til over 150 m. over havet. i Af græsarter paa amtets strandbredder kan især nævnes den høie strandrug (elymus arenarius) og strand-S–ødgræs (glyCeria maritïima). I fjordene findes ogsaa glyCeria vil.foidea, som kun tilhører de arktiske dele af vort land. Endnu en art af samme slægt findes hist og her paa strandene i amtet, nemlig glyCeria d129tans. Paa fugtige strandkanter forekommer ogsaa en del star, f. eks. (“arex –incurva, norvegYiCa, salina, glareosa og deinbolliana; den sidste er dog sjelden og findes ikke udenfor landets nordligste egne. Af siv er juneus Compress“us v. gerardi a1mindelig, og den i det sydlige Norge saa sjeldne juncus baltiCus har ogsaa en ganske vid udbredelse paa strandkanterne i Finmarken. Især paa strandklipperne vil man gjenkjende en hel del af fjeldplanterne, som reinblom, fleld(jæreblom, jÍjeldmarikaabe, rosenrod (rhodiola rosea), sildrearter, løvfistel (saussurea alpina) og mange andre. Almindelig paa amtets strande er ligeledes kvann(m (ange- liCa archangeli(Pa), som dog ogsaa findes paa mange andre lokaliteter, især i lierne og ved fjeldbækkene. Om denne skriver Lillienskiold: «Kraf som saa vide bekant, safnis her ey heller, at den io udi offerflod samblis. Det kiender dette lands Nor-mæn oc Finner, som dog ey saa meget søge Crooden at opgraffve, som de betiene sig aff Urtens grønne staîmgel oc 1øf, der ey al1ene saa Raa aff dennem som en læcker spise fortæris, mens endoc ved Løfvets cur mangt Creatur Rædder, som at de selff dets brug 11dj føden I1øl?l3er.»
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/458
Denne siden er ikke korrekturlest