Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/460

O . V2EKSTLIVET. 447 Ved finnegammerne og paa taget af dem kan man undertiden se hele «vilde haver» af balderbraa (matæ“iCaria inodora), som tager sig vakker ud ved siden af forglemmigeier, der ofte staar sam- men med den her. Finnerne kalder den gjerne jam12§banet (dødningetænder). Balderbraa forekommer ogsaa paa fuglebjergene og kan der undertiden som paa Sørøen vokse saa tæt, at det paa lang af- stand hvidner af den. Va-9ar-ven 6stellaria media) findes fleresteds i mængder og kan danne hele a.gre. I Tanen er den især almindelig omkring finne- gammerne, her ophænges den paa gjærderne eller lægges paa tagene for at tørres godt. I omegnen af Nyborg i Nordvaranger er den det eneste virkelige ugræs. Den kan naa en ganske usæd- vanlig frodighed i amtet og blive indtil en halv meter høi. Af saadanne ugræsplanter, som man gjerne støder paa, saa- snart der er dyrket jordsmon, er følgende de vigtigste i amtet: hyrdetasken (capsella bursa pastor129), den almindelige art-e (cerastium vulgatum), smaasyren (rumex acetosella) og tungræsset (polygonum aviculare). ’ Fleresteds er der ogsaa større mængder af den gule “følblomst (leontodon autumnalis). Hestehoven, lerjivel (tu.ssilago “far.fara) paa flnsk hæstaga(;VJa- rasse (hestehov-græs), er paa mange steder almindelig og dækker jorden, især hvor denne er leret eller gruset, med sine store, tykke blade. Disse kalder finnerne galla, et navn, som de for- øvrigt ogsaa anvender paa bladene af andre planter, som kaal, næper og poteter. Hestehoven mangler i indre Finmarken og ligeledes i de yderste kystegne. I alle dele af amtet fra Magerøen og ind til rigsgrændsen kan man træffe løvetandsplanten (taraxa(rum ojZfl(?inale); paa finsk heder den rivg-oaivve (kjærringhoved). Den er lidet kræsen paa voksested og kan forekomme i alle høider over havet. Selv paa sneleierne paa fjeldene er den ofte at se og da i selskab med de mest udprægede fjeldplanter. Den varierer meget i størrelse fra indtil blot 7 cm. eller endnu mindre i større høider til over en halv m. I Hornviken lige ved Nordkap er dens afblomstrede skaft maalt at være 62 cm. langt. Hist og her findes planter, som meldestok ((:henopodium album), s“melde (silene in.flata), karve (Carum carvi), hva-sdaae (galeopsis ten-ahit) og akersennep (sinapis arvensis), samt lige ved husene en høi syre- art, bysyren (rumex domesticus), som finnerne kalder dame-rasek (møg- dyngegræs). Groblad eller veibred (plantago major), som ellers i landet er et saa hyppigt ugræs ved veie og omkring hnsene, er sjeldent i amtet og findes kun paa Loppen og et par steder i Alten. I Talvik staar den i nærheden af handelsstedet i mængde