S1(oG OG MYBEH. 449 forekommer furuen i ren bestand, den er oftest blandet med birk, som træffes, saa langt trævegetationen rækker. Birken har som skogdannende træslag en u1ige større ud- bredelse end furuen. Birken er et nord1igt træslag, og der er i Finmarken ren og sluttet birkebestand paa mange steder. –Der er en mangfoldighed af overgange og variationer fra disse høie træer til krampebirken ude ved havet. Foruden de skogdannende træslag forekommer i Finmarken or og asp, hegg og rogn med flere vidjer, men de har ikke syn- derlig økonomisk betydning. Birken (betula odorata) vokser i Finmarken ikke alene enkelt- vis eller i smaa grupper mellem de andre træer, men ofte er hele dalgange bevoksede udelukkende med birk. Birken formaar fremfor andre træer at trodse et barskt veir- lag. I kystegnene taaler birken havstormen og bøier unda for veiret med sine svaiende grene. Den er ogsaa det eneste træslag, der endnu vokser i amtets kystegne. Birken er frodigere og kraftigere i dalene end ude ved havet. Træer af indtil 15 m.s høide og 45 cm. i diameter er endnu i Alten ingen sjeldenhed, men paa Magerøen og langs Østfinmarkens kyster er birken en lav og k1‘ybende buskvækst eller krampebirk. Birken har i Finmarkens kystegne i ældre tider vokset længere ud imod havet end nu. Rødder og stubber viser det, og tradi- tionen bekræfter det. Ogsaa furuen har i Finmarken dækket større arealer, end den nu gjør. Skogforva1ter Hagemann mener, at den helt fra Koutokeinos høider strakte sig ud imod Seilands og Stjernøens vægge, og at A1tendalen med alle dens forgreninger var et eneste skogland, og langs fjorden udover stod furuen fra fjeld til fjære. Furugrændsen er nu rykket indover fra havet og nedover fra fjeldet, saa den nu omslutter det egentlige Altens dale, og heller ikke her synes skogen nu mere at opnaa den tæthed og vækst som tidligere. Fra grændsen mellem A1ten og Koutokeino og helt op til øverste Suolovuobme i Koutokeino ligger rester og levninger af furu, medens enkelte veirbidte veteraner endnu staar. Granen (abies ex(–elsa) er i Norge paa vandring mod vest. Den standser i Salten paa 67Ó 1O‘ n. br., men naar i Sydvaranger og Karasjok til 69“ 30‘, dog kun enkelte træer, der er kommet ind fra Rusland O Af grantræer er der i Sydvaranger 77, ved Bjørnesund ved Coalbmejavrre 43, ved Roavvevarre 27 og ved Randogorre 7. Granen ved Ôoalbmejavrre ved Bjørnesund i Sydvaranger op- 29 – Finmarkens amt.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/462
Denne siden er ikke korrekturlest