Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/464

sxoG os MYnER. 451 ende af øen Silden naar den op til den øverste top. Den vokser endog paa Haaja ved Hammerfest, og den plantes i haverne i Hammerfest. Paa Storstappen er der smaakrat af rogn. I det indre Finmarken er den iagttaget ved Ladnatjavrre i K0utokeino, 283 m. o. h.; det er sma.abuske med tildels moden frugt. Ved Bænatsjokka naar den op til 44O m. o. h. og ved Masælgjavrre, 472 m. o. h. Frugten modnes i den øvre del af Koutokeino. I Karasjok naar den ved Ravddojavrre op til 356 m. o. h., og ved Jeåjavrres nordre ende er paa Gievdnevarre, 493 m. o. h., iagttaget en enkelt 1.3 m. høi busk. Rognen blomstrer i Karasjok sædvanlig mellem 25de juni og 8de juli, den bliver moden omkring l5de september, somme aar ikke; løvfaldet er mellem l2te og 25de september. Hegg (prunus padus) forekommer i Storelvdalen i Alten hyppig, mest buskagtig, undertiden træagtig, indtil 12 m. høi. Paa en aas ved Ladnatjavrre, 3OO m. o. h., er den iagttaget som en 2–3 m. høi busk med tilsyneladende moden frugt. Den gaar i Koutokeino op til 362 m. o. h. I omegnen af Karasjok kirkeby bliver den en mandshøi busk, der sætter frugt. Heggen blomstrer i Karasjok sædvanlig mellem 2den og 27 de juni, den bliver moden mellem 25de august og 12 september, 1øvfaldet er mellem 11te og 2Ode september. I Finmarken findes sandsynligvis jordens nordligste birke- skoge, ligesom de yderst mod nord fremskudte furutræer og gran- træer ligger i Finmarken. Troldfjords skog i Tanen gjør fordring paa at ansees som den nordligste skog i Østfinmarken, men den rivaliserer med skogen i Torskefjord paa Kvaløen om at være vort lands og hele klodens polen nærmeste løvskog (ca. 70Ô 4O‘) (Norman). Forkrøblede birkebuske og bitte smaa rognetræer forekommer indtil Vi mil fra Nordkap, og birken gaar her som busk til 71Ó 6–7‘. De nordligste furutræer paa jorden er de, som vokser i Børselvens dalføre i Kistrand, 70Ó 21‘, og endelig er de nordligste gi-antræer paa jorden de, som vokser i Sydvaranger paa 69“ 30‘ n. hr. (J. A. Friis og C. SommerfeldO. Asp naar som liden busk til 7OÖ 58‘. T1“ægI’æ11d8e1’. Havets nærhed og det stormfulde k1ima udøver i skjærgaarden og fjordbeltet stærk indflydelse paa træ- grændsen. Ved trægrændsen for birken forstaar Nor-man den øverste høide over havet, hvor der forekommer oprette, i regelen en- stammede og mere end mandshøie træagtige birke.