Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/469

456 F1NMA1=u(ENs Au-r. Høie er trægrændserne i indlandet i Koutokeino, sydlige del af Alten og i Porsanger. Den naar der 5OO m. og noget høiere. I Karasjok er den over 40O m. Af birkegrændsen er der nogle ældre maalinger af von Bueh og Keilhau. I Koutokeino naar birken efter von BuCh mere end 5OO m., maaske nær 53O m., men da som smaa krybende buske. “ Paa Alteidet fandt han 445 m. som grændse for birken. I Sydvaranger fandt Keilhau paa Gor-renjunnes birkegrændsen 276 m., og mellem Mæskefjord og Maddevarre 216 m. Ved Hammerfest fandt von Buch trægrændsen ved 2OO m., og Keilhau fandt den paa det brædækte Seiland ved l44 m. Grændsen for birken sænker sig ogsaa efter disse maalinger flere hundrede m. fra Koutokeino til Hammerfest. Hvor birken ophørte i hin dal paa Seiland i 144 m.s høide o. h., begyndte allerede is-ranunkelen (ranunCulus gla(“ialis) at vokse, hvilken er den af alle vore fjeldblomster, der trives i det haardeste klima og i det sydlige Norge findes lige til 1 5OO m. o. h., ja maaske endnu høiere, thi den gaar ovenfor snegrændsen. Ved Kjelvik fandt Keilhau den næsten lige ned til Stranden. Furugrændsen er efter von BuCh i Talvik 228 m., og mel- lem A1ten og Karasjok, paa A1tensiden, efter SiUeström 312 m., og i Karasjok 298 m. Enkelte 2.5 til 3 m. høie furuer er iagt- tagne af Norman 38O m. o. h. i Koutokeino mellem Ruktajokka og Cirrajokka. Von Bu(“h angiver følgende grændser i Talvik: . H. o. h. l m. Snegrændsen i Talvik . . . 1 O73 Dvergbirk ..... 837 Salix myrsinites . . 656 “ Blaabær . . . 619 Birk ........... 482 Furu .......... 228 Skogeues areal og udstrækning At a1lgîVe a1–ea1et af skog i Finmarken er vanskeligt. Store dele af amtet er ikke kartlagt, og forkrøblet birk og birkekrat, der neppe kan kaldes skog i sædvanlig forstand, optræder over store vidder. Andre steder ligger furuskogen og birkeskogen saaledes til, at den ikke giver nævneværdjgt udbytte, saa den ikke kan kaldes produktiv skog. Skogene i Finmarken tilhører staten, naar undtages en del mindre skogstrækninger i A1ten, og i fortegnelsen over Statens eiendomme og i skogvæsenets indberetninger findes opgave over skogenes areal. I indberetning om det norske skogvæsen 1899–1902 311giVe8 følgende arealer og værdier af skogene.