Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/477

464 FINMARKENS AMT. Træets D1smeter Tl1vækst I d1ameter alder-. i mm. I 50 aar .5O 95 95 100 170 75 15O 235 65 2OO 286 51 25O 329 43 3O0 366 37 350 395 29 Ende1 træstammer i Tromsø museum viser aarringerne og diameteren for endel træer fra Finmarkens amt. Furu fra Alten, 38O aar gammel, viser en diameter af 78 cm., eller aarringernes bredde er 1.1 mm. En furu fra Eiby i Alten, 469 aar gammel, har en diameter af 40 cm., eller aarringernes bredde er O.43 mm. Birk (betula odorata) fra A1ten, 14O aa-r gammel, havde en diameter af 27 cm., og en birk fra Nordvaranger, 98 aar gammel, havde en diameter af 19 cm., hvilket giver for aarringerne en bredde af O.91 mm. og 0.97 mm. En isterpil 69alix pentand‘ra) fra Alten, 109 aar gammel, havde en diameter af 37 cm., eller aarringernes bredde var 1.7 mm., og en asp (popolus tremula) fra Alten, 125 aar gamme1, havde en diameter af 29 cm., eller aarringerne var l.1 mm. brede. Furuskogen i Finmarken har fra 1860 staaet under forstligt tilsyn, og i det hele og store tør det vel neppe siges, at den har gaaet synderlig tilbage i de senere aar. Store strækninger i Sydvaranger ligger saaledes til, at det ikke 1ønner sig at hugge furuen der, da transporten bliver for lang, og her findes meget overmoden skog. Birkeskogen er over store strækninger forsvunden paa øerne og i den ytre del af fjordene I den indre del af fjordene er der endnu adskillige steder ikke saa lidet birkeskog, men den er oftest forhuggen. I flere af de store da1e, hvor befo1kningen er tynd, er der endnu overflødig birkeskog, saaledes i Polmak og Karasjok, men der er ogsaa et indlandsherred, Koutokeino, hvor birkeskogen er forh11ggen. I det hele kan det siges, at i de landskaber, hvor der bor forholdsvis mange folk, der staar det daarligt til med skogen, medens der er tyndt befolkede strækninger, hvor der er megen skog, men disse strækninger ligger saa afsides, at det er van- skeligt at tilgodegjøre dem. Erfaring viser, at disse nordlige skoge ikke er andet end værnskoge, der ved en sparsom hugst kan yde befolkningen en meget værdifuld hjælp, men som ikke taaler en almindelig mo- derat hugst. I kraft af denne erfaring er ogsaa det gamle forbud