Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/478

s1(oG 0G MYBER. 465 af 1752 mod eksport af trævirke fra de nordlige landsdele gjen- optaget uden modstand fra befolkningen (lov af 27de juni 1892). Man er ikke synderlig udsat for skogødelæggende insekter, naar undtages birkesværmeren (bidaria dilutata), der ofte hjem- søger birkeskogene. Birkesværmeren har af og til optraadt i enorme mængder. I kystskogene i Finmarken forringes den hugbare masse aarlig. Finmarksbefolkningen er væsentlig bosat i kyststrøget, saa her er det største vedforbrug, men her er ogsaa mindst at tage af og gjenvæksten ringest. Befolkningen har brugsret til disse skoge, og saa længe der findes hugbar birk, vilden hugges. Birkeskogene er ofte ødelagt ved uvorren hugstmaade. Om sommeren sørgede man ikke for brændeforraad til vinteren, og naar vinteren stod for døren, havde man ikke ved i huset. Da reiste man til skogs, og her laa sneen alendyb, og man afkappede birken ofte midt paa stammen, saa det værdifuldeste af træet stod igjen for at raadne væk til ingen nytte, og næste vinter gik det paa samme vis. “ Ved at gjensætte disse halvhugne, langsomt hentørrende stammer hindrer man udslaget af rodskud, hvorved birkeskogen i Finmarken for en væsentlig del forynges. Allerede i Fredrik V’s reskr. af 31 januar 1753 angaaende skogen i Finmarken heder det i § 4: «Naar Birk eller andre Træer fældes, maa samme hugges saa nær ved Roden som ske kand, og ikke, som hidindtil paa Sne skeet, er saa høit paa Stam- men, at naar Sneen er borte, staar lange Stubber tilbage og hindrer anden Fremvæxt, under Straf af fire Vaager, for hver som betrædes derimod at handle.». Naar skogen var udhuggen, flyttede finnerne sin bolig til nye steder, hvor skog fandtes i nærheden. F. Harboe skriver i 1725: «At forbigaa Fjeld-Lappernes 0mvanken i de Skovtykke Dale, som de Svendske Lapper om Sommeren denne Side Fjeldet aar- lig overfare, da har Søefinnerne her i Sognet de deiligste Fjorde af Fiskeri, Birkeskov og græsrige Enge. Deres Flytten og Rippen fra en Vig eller Bugt til den anden agtes, efter Forfædrenes Vis som fornøden strax den tykke Skov et Stenkast fra deres St11e- gamme kan være afstuppet. Hvor langsom og uskikkelig Ryd- ningen falder, kan sees af de mange Pladse, de Aar efter Aar ind- tage og igjen forlade, hvor Træerne overalt kun midt paa Bullen, saavidt Sneen ikke overgik, staar halvhugne. g Saasnart Vaaren afdriver Sneen i Maj, forlade de den Plads, hvor de holde Vinterhus,ä og fløtte til anden Plads, og endelig did. hvor de havde Sommersæt. Naar Høsten kommer, fløtte de hen igjen til forrige Vintersæt; der holde de, saalænge de om- 30 – Finmarkens s1nt. W