Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/479

466 FmMARm:–:Ns AMT. kring sig ved Søen bekvemmeligst kan afhugge Træerne, og mage- ligst komme til den mangfoldige Brænde, de ødselt forbruge. Efter nogle Aars Sommer-Sæt paa en Plads, forlade de den aldeles, skjønt Bjergene omkring staa fulde af Skov, den de ej agte for Umagens Skyld, og da staar Stubbene igjen, mange Alen høi, over den Plads, de 4 a 5 Aar have skamhugget. Inden de gjen- staaende store Buller og Stubber kunne forraadne, at der kunde blive Rødning, gaar mere end Snese Aar hen.» Birkeskogen i kystdistrikterne mishandles ogsaa ved næver- flekning. Om sommeren flekkede man ikke næver af den birk, man skulde benytte til vinterbrænde, men man flekkede iflæng de bedste og vakreste træer og afflængede ogsaa barken, saa at skogen raadnede ned langsomt som den ved vinterhugst mis- handlede skog. Smaafuruen har ofte vanskeligt for at bjerge sig; frosten angriber den, saa topperne staar røde og brune over alle moer; mus fylder undertiden skogene og tærer paa rod og bark. Der- hos ødelægges talrige unge planter af ren. Den værste fiende for furuskogene er finnernes tamren, der aarlig indfinder sig næsten i alle dele af furuskogdistrikterne. Fjeld.finnernes færd i h1mdreder af aar har været en af aar- sagerne til furuskogens og birkeskogens tilbagegang i fjeldene. Fjeldfinnerne er kanske den mindst trævirkeforbrugende del af befolkningen, men alligevel den mest skogødelæggende, ikke blot ved hugst, men ogsaa ved den skade, renen anretter, særlig i høiereliggende furuskoge. . “ Finnen drager om vaaren med sine ren den lange vei fra fjeldene ned til kysten og om høsten igjen samme vei opimod fjeldene henimod grændsen. Disse finnernes vandringer med ren fortsat gjennem lange tider med tusender af dyr har sat mærker paa skogen i de egne, hvor flytningerne foregaar. I Finmarken, hvor renerne er talrige, og hvor skogen har vanskeligt for at komme sig igjen, har skogen paa grund af det ugunstige klima lidt mest ved renen og finnen. Ved finnernes hensynsløse hugst er skoggrændsen sunket, og ved uforsigtig Omgang med ild er der voldt skogbrand. Naar renhjorden beiter i furumark, dræbes gjenvæksten, og birk ind- finder sig istedetfor furuen. I Koutokeino herred siges furuen at have vokset i alle for- sænkninger langs elve og vande. Nu er kun faa stammer til- bage, og birkekrat breder sig der, hvor der engang var furuskog. Langs Tana har i ældre tider furuskogen naaet længere ud mod kysten end nu. Nu er det ti mil op i landet, før furu begynder, og ikke som sammenhængende skog.