Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/488

SKO6 OG MYRER. 475 torvmyrer, som skal brnges, maa ikke ligge for langt fra bostedet, undtagen naar torven kan fragtes paa baad. Tilgangen paa torv er ikke noget sted overflødig, saa torvmyrerne bør behandles med den største økonomi, om de skal vare. De fleste myrer, som der kan være tale om at benytte, er smaa; de aller fleste er af en størrelse under 1 ha., og yderst faa naar saa høit som 3–4 ha. Der er betydelige distrikter, hvor der ikke findes torvmyrer, eller hvor de er af liden betydning eller daarlige Dette er f. eks. tilfældet med den sydlige del af Magerøen og de ytre dele af Tanen herred (omkring Mehavn, Berlevaag og Gamvik). Der er distrikter, hvor der vel findes torvmyrer, men hvor nogen torv- drift ikke er kommen i gang, saaledes i Tanadalen. Heller ikke i Alten er der nogen torvdrift, hvilket for en del kommer deraf, at der ikke er brugbare torvmyrer paa mere end et par steder i herredet. Torvskjærene anlagdes før spredt uden nogen plan; torv- myren udnyttedes ikke i sin fulde dybde, og afløbsrenden for vandet blev efter endt stikning ikke tilstoppet paa en saadan maade, at myrens udtørring forhindredes. Torvstykkernes form og størrelse var ikke altid den gunstigste for tørringen. I fugtige somre, forbundne med tidligt snefald om høsten, er det vanskeligt at faa torven tør. TorVmester Adol.f Dal har meddelt oplysninger om torven i Finmarken: I de ytre fjordegne og paa øerne i Finmarken er der ikke skog, og beboerne bruger derfor i stor udstrækning torv til brænd- sel; i de midtre og indre fjordegne er der lidet brændtorv, und- tagen i Altenfjordens midtre del. Af hensyn til torvmyrernes fremtidige bevarelse blev der i 1897 givet en lov, hvorefter torvskur paa Statens grund, hvor den meste torvskur foregaar, kun maatte ske efter ndvisning, og der blev samme aar ansat en torvmester til at lægge planer for torvmyrens fremtidige afvirkning og til at føre tilsyn med, at disse planer blev fulgt. Efterhaanden er der desuden ansat nogle og tyve opsynsmænd for at føre det lokale tilsyn, og ca. 2OO torvmyrer er opmaalte og p1anlagte, foruden at der holdes tilsyn med en hel mængde smaa myrer, hvis størrelse er saa liden, at nogen særskilt planlæggelse ikke har været nødvendig. Torvmyrerne er i amtet meget uligt fordelt, men i det hele taget kan man sige, at paa ganske enkelte strækninger nær, er der ikke stor forsyning paa dem, og de brugbare er gjennemgaaende smaa, l0–-2O op til 5O tiar, men mest af de mindre størrelser. Det formaal, som planlæggelsen skulde tjene til, har dog medført, at afsidesliggende egne, d. v. s. egne langt fra nogen boplads, ikke er