504 FINMARKENS Am“. den ruger i Tanas dalføre; den er ikke sjelden i Pasvikelven. Finnerne kalder den u(–ceb ruo.§ɔa-garanas, som betyder «den mindre rnssekraake.» Fossekallen (cinelus agvaticus) er almindelig langs stridtstrøm- mende elve lige ud til Ishavet, og den er delvis stationær. Den heder paa finsk guoikka-garhek. Have-sange-ren (sylvia saliCaria) er kjendt fra Porsanger, Tana, N ordvaranger og Sydvaranger. Løvsangeren (phylloscopus trochilus) er alminde1ig, hvor der er skog, og den synger sin trivielle sang endnu i de sidste vidje- buske paa nordsiden af Magerøen. Dens runde rede er i disse veirhaarde egne stort og bru- sende og fyldt med en haandfuld af rypernes hvide vinterfjær. Den kommer til Sydvaranger mellem 15de mai og 6te juni. Løvsanger heder paa finsk rievsak-(“i(“a-§, hvilket betyder rype- spurv. Den sibir‘iske løvsanger (phylloscopus borealis) var før sjelden i Europa; den var ukjendt vestenfor Arkangel indtil 1876, da Collett traf den bosat ved Stabbursnes i Porsanger. Dens rette hjem er Nordsibirien. I Finmarken er den en ny indvandrer, og trækket gaar ikke mod syd langs østersjølandene, som hos de øvrige arktiske smaafugle, men den trækker tvers over Sibiriens store dalfører for at naa ned til S1illehavskysten, Kina og Indien, hvor dens vinterhjem er. Den sibiriske løvsanger lever helst der, hvor myggene trives bedst. Den lever af myg. I Pasvik forekommer den omkring Tsjoalbmejavrre og Jar- fjordbunden, sjelden ved Kirkenes. Den kommer sent, iagttaget l2te juni, men den er fundet rugende i Sydvaranger ved Bjørnsund. Jernspurven (acCentor modular“is) er iagttaget i birkeskog ved Matsjokka, bielv til Tana. Den ruger i ringe antal i Pasvikdalen og i Øvre J akobselv i Sydvaranger, hvor den er iagttaget 21de mai. Sivsangeren (acro(–ephalus s(–hoenobaenus) er i Alten ikke sjelden sammen med blaakjælken i birkekjærene; den forekommer ogsaa i Sydvaranger. Den er en mere sydlig sangfugl og har en mærkelig udbre- delse. Den bebor alle Europas lavtliggende rørskoge lige op til Nor-rland i Sverige, men er hos os saa godt som udelukkende indskrænket til vidjekrattene i landets nordlige dele, omtrent fra Helgeland af og nordover i Finmarkens indland; søndenfor Nord- land mangler den saa godt som ganske, selv under trækket. En .s”ibirisk ’sivsanger, den asiatiske aCrocephalus dumetrion, der forekommer ved Arkangel, har efter fiskeriinspektør Landmark maaske fundet veien hid, til Børselven i Porsangerfjorden.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/517
Denne siden er ikke korrekturlest