Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/520

nYRE1.1v os JAGT. 507 Hortulanen (emberiZa hortulana) er yderst sjelden i Sydvar- anger, men den ruger der. Snefitingen, snjotiting eller .s“nespurven (plectrophanes nivalis) ruger almindelig paa fjelde, saavel paa øeme som i det indre. Den opholder sig om vaaren kortere eller længere tid nede i bygden, men ikke i saa store masser som i Nordland. Den er seet først i april. I Sydvaranger kommer den i store flokke tidlig om vaaren og sent om høsten og ruger enkeltvis ude ved havkanten. Den er her iagttaget sidst i marts og først i april. Snetitingen søger om vaaren, naar de første snebare flekker viser sig, hen paa dyrkede marker og til husene, især hvis det er langvarig frost. Den bliver der et par uger, hvorefter den for- svinder for at komme igjen først i oktober, naar der er faldt sne, hvor den da i en eller flere uger søger hen til de samme steder. Finneme kalder snetitingen allap. Fine-purven (pleetrophanes lapponicus) kommer regelmæssig om vaaren i større eller mindre flokke paa de snebare marker sidst i mai. Den ruger i de indre dele af Finmarken, sjeldnere paa øerne. Den er indvandret fra øst og bebor lyngmarkerne og vidje- krattene. Finnerne kalder den ruoG.§a-allap. Graaspurven (pyrgitta domesti(a) naar i Finmarken til Øksfjord, men synes forøvrig at mangle i Finmarken. Pilflnken (passer montanu.3) ruger helt til Østfinmarken; den forekommer almindelig i Alten, men ikke synderlig talrig. Den har været bosat i Vardøhus fæstnií1g; i Sydvaranger er den sjelden. Den overvintrer i Finmarken. Bjergir‘i-sken (linola flavirostris) forekommer spredt og periodisk op til Finmarken Grønirisken ((rhloris Chloris) er truffet en enkelt gang ved Bossekop. Bogjinken (j“ringilla coelebsý er funden hækkende i Sydvar- anger, den forekommer i Alten, men ikke talrig. Den er seet sidst i mai og først i juni. Bergflnke (j“ringilla montij’ringillaj, paa finsk vintan, ruger helt til Østfinmarken i birkeskogene ned til havet. Den kommer sidst i mai og forsvinder sidst i september. Graasi.s-ik (linota linaria) er talrig forekommende i Alten og fuldstændig stationær. Den er ikke alle aar stationær i Sydvar- anger, idet den enkelte vintre mangler. Graasisik heder paa finsk ’ltb’mOl-(fiC(I–§, som betyder birkeknopspurv. Dompapen (pyrrhula europaea) er ikke synderlig talrig, men synes at være stationær i Alten. Den er iagttaget i Sydvaranger. Karminspurv (carpodaCus er-ythrinus) er ikke sjelden i Østfin- marken langs Tana, hvor den er fundet rugende i Polmak. Konglebiten (pinicola enucleator) er nær beslægtet med kors- næbbene, hvilke den ogsaa ligner i fa-rve og udseende. Kongle-