Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/522

nYRE1.1v os .1AG‘r. 509 Kraaken (corvus cornix) er meget almindelig. Om vinteren frister den en vanskelig tilværelse, idet den maa søge sin føde i fjæren og i affa1d fra husene. Kraaken heder paa finsk ga1;ja og vuora9, i Koutokeino mæra- garanas eller mæra-gar:ja. Kraaken dræber unger af smaafugle og bare og plynd1–er sjøfuglenes reder for eg og unger. Lige til fiskeværene omkring N ordkap forekommer kraaken i flokke. Om vinteren samles kraaken fra alle kanter, fra skog og fjeld omkring de beboede flekker i fjordene. I hund1–eder og tusender flokkes de om husene. Der og i fjæren søger de sin nær-ing. Knud Leem fortæller i sin «Beskrivelse over Finmar- kens lapper», at man i ju1en bar ud til kraakerne, forat ogsaa de skulde have det lidt godt i helgen. «Vinterens sti-enghed,» skriver han videre, «gjør dem her i landet saa tamme, at de ikke alene holder sig nær til folks huse, men endog vover sig ind i forstuen. Naar noget bliver af en kjedel eller andet deslige kar paa sneen udstyrtet, kommer de, i haab om at finde iblandt det udstyrtede nogle smuler at stille sin hunger med, vel 2O, ja flere, i en nær samlet skok løbende lige til bredden af karret, medens man endnu under udstyrtelsen nær jorden holder det i hænderne Linklæder, som om somme- ren er udlagte til at bleges, hugger de i stykker, saa at samme derfor nat og dag maa bevogtes. Lige skjæbne haver og kaalen i kaalhaverne, hvilken de, naar den om høsten er fuldvoksen, i en hast, om de maa raade sig selv, gjør ende paa. Denne vanart fornemmes dog ikke hos de andensteds i Norge sig befindende krager. » Blaakraaken eller ramnekraaka (corvus j’rugilegus) kommer k1m tilfældig til Finmarken.– Under den store indvand.ring af denne art i vinteren 1875–76 kom enkelte individer til Pasvikdalen. Svartkraaken (eorvus corone) er iagttaget en gang ved Heste- foss i Pasvikdalen. Siden-Svansen (ampel12s garrulus), paa finsk bælUe-rastes er i somme aar bosat i Finmarkens indre; den er truffet rugende ved Bossekop. Dens rugesteder er ofte i de øverste egne, helst hvor vidjekrat er indblandet i naaleskog. I somme aar træffes den slet ikke. Lærken (alauda arvensis) er sjelden, men findes dog helt til Østfinmarken. Den ruger hist og her. Alpelærken (otocorys alpestris) ankommer i mai og er alminde- Iig, særlig omkring Vadsø. Hannerne synes at komme først. Den er en indvandrer fra øst og er en sibirisk art; den har sit tilhold paa ’sterile pletter, især sandede eller grusede stræk- ninger, som den opliver med sin korte og afbrudte sang.