DYRELIV 0G JAGT. 517 Strandviberne (tT“inga temminekii og fringa minuta) er smaa- snepper, neppe større end spurve. Under rugetiden opfører han- nerne et spil, flyveøvelser forenede med sang, for at forlyste hunnen, medens eglægningen foregaar. Ogsaa her er det hannen, som overtager det væsentlige af rugningen og ungernes op- fostring. Den sidstnævnte art, tringa minuta, var indtil syttiaarene næsten ukjendt i Europa uden under ti-æktiderne, men har nu vist sig at ruge paa flere steder ved Finmarkens kyster, som ved Vadsø, skjønt sparsomt. Bru-9hanen (philomachus pugnax) ruger almindelig i Finmarken i de indre dele; den sees undertiden nede i bygderne, især paa høst- trækket. Brushanen heder paa finsk i Karesuando par.fa, hvilket betyder «en, som har en stor krave paa halsen». Ellers kaldes den ravggo. „ I Koutokeino har hannen i vaardragt forskjellige navne efter halskravens farve og størrelse: gonagas (konge), bajel(lus-gæéöe (opsynsmand), mahærra (amtmand), bisma (biskop), bappa (prest), lukkar (k1okker), valdde (foged), lensma)me (lensmand). Storspoven (numenius ar(:uatus) er ikke sjelden; i mindre antal ruger den endnu i Østfinmarken. Storspoven heder paa finsk gu-§kastak; den heder ogsaa loarffe, «som har stygge fjær». Smaaspoven (numenius phoeopus) er ganske almindelig i Alten og er den tidligste trækfugl; den kommer, naar de første bare flekl(er viser sig om vaaren. Dens ankomst er fra 13de april til 8de mai. Den heder paa finsk pu.§ko-lodde, som betyder abborfugl. Strandvippa, strandtita, laksetita (aetitis hypolevCos) er ganske almindelig langs elvene, naar flomvandet kommer i elven, i re- gelen i de sidste dage af mai. Den heder paa finsk gadde-birus; i Koutokeino liras=. Den sortgraa strandsnipe (totanu“9 fut-Cus) er temmelig almin- delig ogsaa i Østfinmarken. Den hækker i ikke ringe antal i Pasvikdalen. Den heder paa finsk ö’appis-öoavöo og i Koutokeino unna(3’ové’é’us. Langnæb (limosa aegoeephala) ruger sparsomt i Finmarken og sees her høst og vaar. Rustbrun langnæb (limosa ru.fa) forekommer flokkevis i Øst- finmarken, især under træktiderne, og ruger her. Den heder paa finsk kitdi og i Koutokeino ruksis-guékastak. Stelk, graatjeld, kvike(jeld, rødbenet strandsnipe (totanus (–alidris), paa finsk öoavöo, er meget almindelig saavel længere op i landet som helt nede ved sjøen. Grønbenet sti-andsnipe (totanus glareola) ruger i de indre dele, helt til grændsen. Glatsneppe (totanus glottis) er ikke sjelden og forekommer
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/530
Denne siden er ikke korrekturlest