Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/531

518 FlNMARKENS AMT. ogsaa i Østfinmarken. Hos denne art ruger hannen ud ungeme. Den heder paa finsk havgge-lodde og stuora-ðoavöo. Tranen eller tran-a (gms communis) er meget sjelden; den er skudt i Østfi.nmarken og ved Transforda1 i Alten en enkelt ga.ng. Den er fundet hækkende i Øvre Pasvikdal i Sydvaranger. Tranen heder paa finsk guorgga. Bleshøna eller sothøna (fuliCa atra) er skudt i Østfinmarken, hvor den siges at være fundet rugende. Svømme“fuglene optræder i Finmarken med mange arter og enkelte arter med et uhyre antal individer. Graagaa-sen (anser anse-r) er hos os udelukkende en kystfugl, der ruger paa holmer langs hele kysten op til Finmarke1:1– En stor koloni findes paa Tamsø i Porsangerfjord, hvor aarlig flere h1mdrede eg indsamles, og hele flokke af unger opdrættes. Der- hos hækker den i mængde paa Aarøen. Den hækker i 1nidten af mai og sees ogsaa i store flokke om høsten. I Østfin1narken sees den mest om vaaren. Sædgaasen ( anser segetum), paa finsk öuönja, hører blandt de andefugle, der har tilhold i naaleskogene. Høst og vaar træI:ker den ennem landets indre dele for at ruge i skogtralrterne og ved de høiere liggende vande, omtrent fra Røros af og nordover langs rigsgrændsen op til Finmarken. Den er meget almindelig ved vandene i de indre dele af Finmarken. Blesgaas ( anser albij“rons) ruger sandsynligvis aldrig i N0P8C– þ)eldgaa-s-en eller .flnmarksgaa-sen ( anser erythropus) er knaPt større end en tam and; den er vidt udbredt i det indre af Fîn- marken. Om vaaren fanges den i ikke ringe mængde i SYd“ varanger. Finmarksgaasen heder paa finsk galbenjun-öuönja, hvilket b0“ tyder kalvenæsegaas. Den kaldes ogsaa gilUo, som betydeI: en brøler. Finmarksgaasen er af østlig oprindelse og beb0r Hær smaaelve11e omkring Varangerfjorden. Den synes at foretrække bække med mudrede bredder og lergult vand, især hvor disse 91 omgivne af tæt krat; her jager finnerne den med hunde i f8’Ðld0’ tiden, da de gamle ganske mister evnen til at flyve, og b1’íIï8(ËY hele familien med de endnu ikke flyvedygtige unger hjem t?l gaarden, hvor de snart bliver tamme, og om høsten maa lade må liv som andet fjærkræ. Gaulen eller ringgaasen (branta bernicla) kommer i-slutningen at mai maaned, i regelen omkring den 27de, fra havet ind under NOÍ8e8 sydkyst i store skarer; i snorlige linjer og tæt over vandspeilet følger den kysten nordover uden at standse synderlig und8YVeï8 lige op til Nordkap, og stryger saa videre ud i det aabne I8h3V for først at ruge ved SpitZbergens, Novaja Semljas og FI’ZmZ Josefs lands kyster. Fangstmænd har paa SpitZbergens II0I‘d“