Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/533

52O FINMARKENS AMT. Kulnæbsvorta eller .s:jøorre (oidem-ia nigra), paa finsk nju-rggo, er almindelig og ruger ved sjøen og ved vande helt til grændsen. Havetle, ti-odj’ørar, aanglemakar ((–langula glacialis) er særdeles almindelig og sees allerede i april langt oppe i Altenelven, hvor strømmen gaar aaben. Den ruger ogsaa i Østfinmarken. Havellen kalder finnerne am7a eller ham)a. Berganden (flcligula marila) ruger i Østfinmarken, den heder paa finsk jíetta. Islandsk kvinand (Clangula islandicum) er skudt et par gange i Østfinmarken. Stellers and (eni(:onet“ta stellerij er en østlig form, hvis han bærer en broget dragt, der straaler i silkeglands med grønne, hvide og sorte farver; den besøger aarlig flokkeVis, især om vinteren, fjor- dene i Østfinmarken, fornemmelig Varangerfjorden; om sommeren viser den sig ogsaa udenfor elvemundinger lige til Varangerfjorden. Den er ikke funden rugende i Finmarken, men vel paa Henøen paa russisk omraade ikke langt fra den norske grændse. Stellers and heder paa finsk satZja-havdda, ferskvandsedderfugl. Kvinand, s;jorand, sk;jæran(t (clangula glaueion), paa finsk (?oadge, er ikke paa la-ngt nær saa talrig som foregaaende, men er ud- bredt overalt. For kvinanden hænger finnerne op store rugekasser i træerne ved elvebredden, og heri lægger hunnen sine eg, som senere bort- tages med dun og alt. Sædvanlig lægger den sine eg i et l1ult træ, en mærkelig rugeplads for en and. Edderji(glen, æd eller rer (somateria mollissima) er meget al- mindelig og hækker talrig paa dunværene. Den sees ofte i store flokke paa sjøen. “ Om denne fugl skriver Lillienskiold: «Wel den nøtteligste, som ey mindre 11dj antal hielpelig fugell ved disse stæder. Huad fugel bevarer sine æg udj blødere sæng end denne? Hun kiædes ey aff at værpe, naar hendis første æg berøffvis. Oc kand hun med hendis Kiød, d1m oc æg stoppe dis fleris appetit, som det efftersøger. Hanfug1en som med en sort oc huid fugleham offVerklædet, er en trofast vægtere offver sin Magis Leye, som aldelis er brun aff sin far-fve. Udj Porsanger, Henø, Tamsø, Sørø, Rolsø oc Kielmø er denne fugels store tilhold, huorfor dis flere stæder ved Commissionen fredlyst. Dog ved Finnen samme fugel med anstillede snarer udj strand- brædden for dis mindre bruit, at oppasse.» Paa de fredede holmer klækker edderfuglen i stort antal. Paa Tamsøen i Porsangerfjorden ruger vistnok et par tusend par. Mellem lyngen eller i det tætte birkekrat ligger her hunnerne paa de store, graagrønne eg, omgivne af den brusende dunvæg. Ofte slaar edderfug1en sig ned ved beboede huse, ja selv