Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/535

522 . FINMARKENS AMT. Graamaagen eller sædingen, graamaasen (larus argentatïus) ruger talrig paa holmer og skjær. Den hækker i Østfinmarken ogsaa ved indsjøer sammen med den tretaaede maage, storskarven og teisten. Den foretrækker de noget steilere øer til sine hække- pladse og bebor i stor mængde fuglebjergene. Graamaagen heder paa finsk gaja. Sildemaasen, ogsaa kaldet slogmaase, gu(fetting og ædmaa-se (larus jl(sCus) er rugefugl i Finmarken, men er ikke saa hyppig som de andre maager. Svartbagen (larus marinus) ruger i stort antal i skjærgaarden paa fuglebjergene. I Østfinmarken ruger den ogsaa ved vandene og er ogsaa almindelig i fjordene. Den heder paa finsk gairro Og 9æí99(Z– “ De to sortryggede maager, svartbagen og sildemaagen, er talrige, men holder mere til ved det aabne hav. Den store hvidmZngede maage (larus glaucus) er i .Alten en til- fældig gjæst og hækker ikke der. Paa Murmankysten ruger den. Den heder paa finsk dalvek, som betyder vinterfugl. Den hvidt-ingede maage (laru-S leueopteruy viser sig om vinteren ikke sjelden udenfor Finmarkens kyster og ruger maaske paa Renøen ved Vardø. W Ismaagen (larus eburneus) heder paa finsk ave-rievsak, hvilket betyder havrype, eller bummalas. Den ruger aldrig i Norge, men den er med blandt de maager, som kommer ind til Finmarken, særlig naar de følger lodden. Krykja (rissa trúlactyla) har hos os sine største kolonier, der kan dække hele fjeldvægge, som snefnug om vinteren, paa fugle- bjergene. Undertiden bliver krykjen fordrevet indover landet om vaare11ɔ naar stormen raser. Da kan flokke drive helt op til Karasj0k og Koutokeino, hvor de i nogle dage kredser over de aabne strømfurer i elvene, og saa gaar de i regelen tilgrunde og ligger døde langs e1vebredden. Krykja heder paa finsk skierro, i Senjen riööo og i Pasvik .5Cav.§–lodd, hvilket betyder loddefug1. økonomisk betydning har alle de fem maager, som ruger ved landets kyster. Jo, kive, maa-seskit eller tyvjoen (ster(–orarius crepidans) er meget almindelig. Paa de fleste lyngbevoksede øer i skjærgaarden ruger en- kelte par eller mindre selskaber af tyvjoen. Denne fugl Vî80Y stor foranderlighed i sin dragt, idet nogle ind.ivider er helt brun- sorte, andre hvidbugede, andre har en blanding af begge farV6f3 i samme par er hannen ofte mørk, h1mnen lys, eller omvendt- Den er en nær slægtning af maagerne, og den er henvist ill