Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/536

oYBE1.1v OG .1AGT. 523 at søge sin fede paa sjøen, og dette gjør den helst ved at af- jage maager og terner deres bytte; men den forsmaar heller intet, som landjorden kan byde den, lige fra spidsmus, lemæn og fugle- unger til insekter og bær af kræklingen. Tyvjoen kaster sig ind blandt en flok fiskende terner og ndsøger en enkelt blandt disse, der har hentet sig en seiunge eller en blank sil. Denne terne forfølger joen i lynsnare kast, indtil den slipper sit bytte, som opfanges i luften, eller naar det har naaet vandskorpen. Tyvjoen heder paa finsk hasskel eller skaitte. Sto?joen (lest-ris CatarrhaCtes) er nu og da skudt f. eks. ved Sværholt. Den h1‘“idséjertede jo (lestris pomar-ina), paa finsk appe-ha-sskel, er almindelig under træktiderne udenfor kysterne. Den langhalede ty1gjo (lestr-is bu-ffonii) er især udbredt i det indre af Finmarken, og den ruger almindelig paa holmer i fjord- bundene og paa myrerne i Østfinmarken. Dens føde er forskjellig; i de aar, lemænene vandrer, fraadser den i disse og mus, ellers tager den fugleunger og i knappe tider bær og insekter. Havhesten, stormj’uglen (proCellaria glat-ialis) forekommer mere eller mindre talrig ved de ytre skjær og holmer fra høsten til vaaren. Om sommeren sees den nu og da i Østfinmarken. Graast“rubetoplom (podieipes gT’i86igB72(() er taget i Altenfjorden ved Talviklandet. “ Havimbre eller islommen (colymbus glaeialis) viser sig om høsten i Østfinmarken og af og til om vinteren inde i fjordene. Den er den største af lommene, og den ruger kun hist og her ved fjeld- vandene. Den heder paa finsk appe-davek, hvilket betyder hav- imbre. ‘S‘torlommen, lommen eller den sortstrubede lom, paa finsk davek og dovta (Colymbus arctÞiCus) hækker almindelig ved fjeldvandene, og den er talrig i fjordene. Smaalommen eller den rø(lstrubede lom (Colymbus septemtrionalis), paa finsk gakkur, er hovedsagelig en kystfugl og ruger paa næsten hver ø eller holme, hvor der findes smaavande med sumpige bredder. Da h1mnen ikke kan gaa paa sine fødder, lægges de to store olivenbr1me eg umiddelbart ved vandkanten. Da disse smaavande ofte er fisketomme, maa den hente føden for ungerne fra havet ofte i lang afstand, lige indtil ungerne er flugtvoksne. Lommene hører til vore største fiskeødelæggere; hvor de har nedsat sig ved de smaa fjeldvande, kan de næsten rense disse for fisk. “ Den sortkravede toplom (podi(Þipes auritu“s) forekommer i Fin- marken og ruger hist og her ved græsbevoksede smaavande paa øeme udenfor Nordlands kyster.