Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/537

524 F1NMAHkENs AM‘r. Den sibir12ske islom eller den hvidnæbbede islom (colymbus adamsi) kommer til Finmarken, men ruger ikke der. Det er en af de største svømmefugle, men dens hjemland er ukjendt. Den er i de senere aar, især om høsten, stødt 1mder land ved Fin- marken. Alkekongen eller alkakong, sjokong, .sjokut (mergulus alle) heder i Kistrand davve-lodde, som betyder «havdybfugl; i Hammerfest og Talvik kalder de den jukso-gunnar, som betyder hyse-gunnar. Den heder ogsaa Ciella.§, som betyder «den lille gjøer». Lunden, lunnen eller lundefuglen (j’rater(–ula arCti(ra) er hyppig paa fuglebjergene. I)en heder paa finsk boj“ta-§ eller lunddo. Den brednæbbede alke (al(Wa torda), lomvien (al(a ti-oile) og kisten (ur“ia grylle) ruger alle paa fuglebjergene. Norges nordpynt er det nordligste rugested for den brednæb- bede alke. Den heder paa finsk alkko, lomvien lam;ga, teisten (3ielkes, teistungen borgek, som betyder «den, som fælder fjær». SpitZbergalken (uria brimniChii) ruger ikke i Norge, men kom- mer ind til kysten følgende loddestimerne. Geir“fuglen (álca impenm2s) synes ikke at have været nogen fast beboer af Norges kyster; den er nu udryddet. I 1848 blev ved Hornøen ved Vadsø af L. Bro(ltkorb skudt en fugl, som efter al sandsynlighed var det sidste eksemplar, der har været til af geirfuglen eller den vingeløse alke (alca impem1is). Den blev ikke opbevaret. FugIebjeI’ge, eg- Og duI1VæI’. Paa de store fuglebjerge, med steile sider og med afsatser store nok til at give plads for et rede, ruger visse arter af fugle. I regelen bebor hver art sin del af fjeldet; alkerne (alCa torda) og lomvierne troile) ruger under stene og i sprækker i fjeldets utilgjænge1igste dele; lunde- juglen (fi“ater(“ala aretiCa) tager i besiddelse de dele, som er dækket af et jordlag, bevokset med græs, cochleare og andre planter. Skarven holder gjerne til i fjeldets lavere dele eller paa nærlig- gende holmer, hvor de bygger op sine store reder, som aarlig udbedres og ofte naar en anseelig høide. Ogsaa maagerne, især .s-vartbagen (larus marinus) og graamaagen (larus argentatus), bebor helst de lavere smaaøer og holmer, men ogsaa undertiden de lyngbevoksede dele af selve fuglebjergene. Krykjen eller den tretaaede mange (x“issa tridaCtyla) hækker der- imod aldrig paa holmerne, som de andre maager, men altid i de bratteste fjeldvægge, hvor rederne i tætte rækker hænger ligesom svalereder ud over brændingen; ofte bebor de her sprækker eller huler, i hvis bund havet bryder med voldsom kraft. I regelen tager krykjen en hel fjeldvæg for sig i besiddelse og ruger her i et antal paa hundrede tuse11(ler og mere.