532 FINMARKENS AMT. er talrig i Finmarken helt til Magerøen. Froskens legetid i lan- dets sydlige dele falder i april og er gjerne endt i de første dage af mai. I Finmarken er frosken ofte i leg endnu i de første dage af jnli. Piskerier. En endnu ødere ødemark, end det nu er, vilde Finmarken være, hvis ikke den rigdom, som havet gjemmer, var stor. Hvis havet ikke bød den rige anledning til erhverv, vilde Finmarken kun være en beitesmark for finnens rensdyr. Det er fiskerierne, som drager folk did paa den tid, da torsken søger ind mod kysten, og som bringer dem til at fæste bolig der; ud- rustningen til fiskerierne, tilvirkningen og handelen med de ved fiskerierne indvundne varer bringer liv og Omsætning i byerne og aabner et vidt felt for kapital og arbeidskraft. Det samlede udbytte af fiskerierne er angivet paa side 533 for aarene 1891–1903. I disse tal er ikke medregnet det daglige hjemmefiske og ikke den fisk, som sælges til forbrug i amtet. Til sammenligning kan hidsættes værdiudbyttet af fiskerierne for 1902, 1900 og 1895 i de af landets 6 amter, hvor der fiskes mest. Udbytte af “flskeri erne .“
1902. 19oo. 1s96. D –Kr. Du U –Kr. Kr. O Nordlands amt . . . 8 675 925 8 330 085 11 430 177 amt . . 4 527 678 6 422 275 2 759 075 nt . . . 4 937 256 5 040 238 2 111515 mt . . . 2 320 628 3 498 725 984 509
- ....... . 2 133 325 1 342 789 846 981
- enhus amt 2 088 204 1 250 326 6ö6 018
Det kan her bemærkes, at udbyttet af Norges fiskerier vist- nok i det hele angives for lavt i fiskeristatistiken efter de mæng- der fisk, som udføres. Saaledes er der efter handelsstatistiken i 1900–1903 udført ca. 33.8 millioner kg. klipfisk, hvilket, naar en torsk antages at give 1.1 kg. klipfisk, bliver 30.7 millioner stykker torsk; videre er der udført aarlig 17.7 millioner kg. tør- fisk, hvilket, naar en torsk giver 0.6 kg. tørfisk, bliver 29.5 millioner
