Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/547

534 FINMARKENS Au-r. stykker skrei. Der skulde da efter udførselen i handelsstatistiken i disse aar været flsket 6O.2 millioner stykker=skrei, eller nær 6O millioner, medens fiskeristatistiken angiver 42.4 millioner. Det bliver 17.8 millioner stykker skrei, som skulde være opfisket mere, end fiskeristatistiken angiver. Selv om der i den udførte fisk kommer med noget sei, lange og brosme, saa er paa den anden side ikke med i udførselen forbruget her i landet. Rogn er udsat for en betydelig svinding, saaledes at l bl. rogn i udskibningstilstand i Bergen svarer til 1.2 hl. rogn, som den opgives fra opsynet og i fiskeristatistiken. Fisken har efter fiskeristatistiken i aarene 1900–-1903 gjen- nemsnitlig givet 35 O00 hl. rogn, hvilket i skibningstilstand giver 29100 hl. Imidlertid er der udskibet gjennemsnitlig aarlig i de samme aar 35900 hl. eller 6800 hl. mere, end man efter stati- stiken skulde vente. – Der er efter dette udskibet ca. 42 pct. mere fisk og ca. 23 pct. mere rogn, end man efter statistiken skulde vente. Nordlands amt giver altid det største værdiudbytte, derefter kommer Finmarkens amt, om end værdiudbyttet for Tromsø amt enkelte aar kan være større Det bør erindres, at alle de andre amter ved siden af fiskeriet har en hovednæringsvei,i jordbruget; endog i Nordlands amt og Tromsø amt er udbyttet af jordbrug og fædrift ligesaa stort eller større end af fiskerierne. I Finmarken derimod er udbyttet af jordbruget altid meget mindre end af fiskeriet. Derhos maa det ikke glemmes, at den meste fisk i amtet fiskes af folk, der bor udenfor amtet-s grændser. Omvendt fisker nogle finmarkinger i Lofoten. Noget forskjellig fra fiskeristatistikens opgaver er følgende opgaver fra amtet, i hvilke er medtaget haakjærringfiske, hval- fangst og ishavsfangst, men ikke laksefangst og det daglige fiske (se tabelen pag. 535). Der fiskes i Finmarken aaret rundt, men fiskeriet er for- skjelligt til forskjellige tider af aaret. Vinter- og vaar-flsket eller, som det i Finmarken kaldes, «lodde- .flsket» og i det øvrige land «.flnmarksjisket» er det vigtigste Det foregaar i maanederne marts, april og mai og har fangst af lodde- torsken til maal. Sommer- og høs(flsket svarer til bankfisket længere syd. Der fiskes torsk, hyse, kveite, flyndre, uer, sei o. s. v. Silde-flsket omfatter dels fedsild, dels vaarsild, dels smaasild. Haah;jærring.flsket foregaar over hele Østhavet. Ishav.sj’angsten efter hvalros, kobbe etc. samt hval-fangsten skal senere omtales. “ “ Det egentlige storfiske er det ovennævnte vaarfiske efter