Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/552

FISKERIER. 539 De mere stedbundne arter, der i størst mængde forekommer paa bankerne, er følgende: Bo-os-me (brosmius brosme). Z Langsjert, ogsaa kaldet ri.s;flsk (ma(rrurus jabriciD, er meget tal- rig især i 200–favne dybet. – – Kveite (hippoglos.s“us vulgar‘is) forekommer især paa bakker med haard bund som f. eks 1andbakken, Østbanken (Vardø). Svar-tkveite (platysomatichthys hippoglossoides) forekommer paa dybt vand helst paa 200–favne bankerne. Gabe.flyndre (drepanopset1a platessoides) er almindelig overalt paa mudderbund, saavel i de mest arktiske som i varmere vandlag. Uer (sebastes mai-inus) er almindelig i alle Størrelser paa bankerne. Steinbit (anarrhiCas, latïij’rons, minor-, lupus) er almindelig fra Norge til SpitZbergen. - Rokker, fremfor alt raja radiata, kan faaes i hundreder paa linerne paa bankernes mudderbund. – De fiske, som forekommer i mængder og som særlig er gjen- stand for fangst, er dels vandrefiskene dels de mere stedb1mdne fiske, som foretager smaa vandringer; de fle’ste af disse sidste lægger sine eg paa bunden, og deres larver bliver ikke ført langt fra det sted, hvor de voksne lever; dette er i særlig grad eiendommeligt for endel arktiske fiske. Vandrejlskene omfatter især de fiske, som er gjenstand for de store fiskerier. Deres forekomst ved Finmarkens kyst veksler; i det hele er de knyttet til den varme del af Østhavet, og deres udbredelse afhænger af, hvor langt de varmere vandlag“ trænger frem mod nord og øst sommer og høst; vinterens kulde og det fremtrængte polarvand trænger dem “tilbage. De vigtigste vandre- fiske er: Torsken, hysen, seien, silden, lodden, haakjærringen. Den nedenfor meddelte fortegnelse over de fleste af de i havet ved Finmarkens kyster levende fiske er udarbeidet især efter R Colletts arbeider over Norges fiske, idet der til de af Collett benyttede latinske navne er føiet deres norske navne, hvorved er at bemærke, at der for fiskene er mange lokalnavne, saa det er ikke givet, at de her anførte navne alle benyttes i Finmarken Dernæst er tilføiet en del fiskes finske navne efter Qvigstad. Tindauer eller stinge.s“ill (gasteresteus aculeatus trachurisj er en brakvandsform, som er omtalt under indsjøfiskene. Tangstikling eller tangsnarte (spinachia vulgarisj kaldes ogsaa horn.s-il. Uer eller rødflsk, storuer, auger (sebastes marinu.sy er gjenstand for et ikke uvigtigt fiskeri. Den yngler i april og mai, men yngle- tiden strækker sig udover hele sommeren.