F1s1(ER1ER. 543 mort i det første aar kalder de koja eller golnet. I det andet aar kalder de den öuska; i det tredje aar murtfo. Smaasei kalder de lagga. Gadus naa-aga .er en liden torskeart, som forekommer ved Murmankysten, men den er endnu ikke truffet ved Østfinmarkens kyst. Den er talrig i det hvide hav og indføres til Salg til AJ–kangel. Finnerne kalder den navaig. Lange eller longa (molva vulgar“is) forekommer i Finmarken, men er ikke hyppig i Østfinmarken. D Den heder paa finsk laggo. – Langen ansees af fiskerne som en i det hele stationær fisk, der har sit hovedtilhold i lruJper i den ytre skjærgaard eller langs eggene, hvor dybden er omkring et par hundrede meter, og hvor bunden bestaar af sandblandet ler. Den foretager dog utvilsomt længere eller kortere vandrin- ger, skjønt disse endnu er lidet kjendte. Der er fanget paa ban- kerne udenfor Vesteraalen langer, der havde angler fastsiddende af det slags, der benyttes udenfor Søndmøre (paa Storeggen); engang var endog i behold det træstykke, hvorpaa skøitens navn var indbrændt. Den lever af fritsvømmende former og af bunddyr. Større individer, fiskede paa de store havbanker, synes væ- sentlig at leve af større krebsdyr og af forskjellige slags fiske (selv uer med sine skarpe finnestraaler). Birkelange eller byrkelonga (molva byrkelange) forekommer, men i mindre antal østenfor Nordkap. I Øksfjord fiskes birkelange og andre dybvai1dsfiske. De fleste faaes paa dybsagn fra en dybde af 200–55O m. En af de bedste fiskepladse i landets nordlige dele er Andenes i Vesteraalen. Her optages aarlig paa bankerne, i et Snes km.s afstand fra land, flere tusen individer; den benævnes her af fiskeme blaa-lange eller bjerke-lange, men ansees for mindre værdi- fuld end langen, som her benævnes norsk lange. Bør-gbrosme (motella cimbria) er talrig ogsaa i Finmarksfjordene. Der fanges næsten aarlig nogle paa kysten mellem Lofoten og Nordkap, og udenfor Kjelvik i Porsangerfjorden er den taget fra en dybde af 15O favne (270 m). Brosme eller brosma (brosmius bros-me) fiskes i mængde. Den kaldes paa finsk loakkai Tromsø, i Finmarken njakka, i Pasvik mæra-nja(i. Den lever stimvis og fanges i stort antal langs de bratte egge udenfor Søndmøre og langs landets nordlige kyster. Uden- for Finmarken faar man den ligeledes i store mængder; i april 1883 trak en baad paa et enkelt linesæt udenfor Vardø over 600 stykker alene af denne art.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/556
Denne siden er ikke korrekturlest