Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/559

ɔ 546 F1NMAB1(ENs AMT. Pig-hvarren (bothus maa-imus) har en vidtstrakt udbredelse langs landets kyster, og den er fundet mod nord lige til Vestfin- marken, skjønt den nordenfor Trondhjemsfjorden væsentlig endnu blot er kjendt som spredte individer. Smaahvarr (sCophthalmus norvegic“us) har en vid udbredelse ved de norske kyster og forekommer mod nord lige op i Finmarken, men overalt, som det synes, i ringe antal. Sand.flundra, ising, sletien O)leuronectes limanda) er talrig. Sandflyndren heder paa finsk njuvvak. Desuden har finnerne forskjellige flyndrenavne: .flndar, gaicCa- bodnet (gjetebundfisk), girîje-bonnet (flekbundfisk), kambel, gir;je-kambel, rævé’ak (udleirfisk). Flyndre, som holder sig i elvemundingerne, kalder finnerne sauja:flndar. ‘S’krubbe.flyndre, sandskrubba eller sko-ubba O)leuroneCtes .flesus) er hyppig- Paa finsk heder skrubbeflyndren garra-bæsk eller saddo- lindar. Den gyder saavel i sommer-maanederne som i vintermaane- derne, og eggene driver som andre flyndreeg. Sjøtunge (pleuronectes mi(–roCephalus) forekommer nu og da. Den benævnes i Bergen lomra, i Kristianiafjorden maritm1ge eller bergflyndre, i Trondhjem mariflyndre. Finnerne kalder den gaicea-guormat, hvilket betyder «gjete- skrubbe». Haaising (h‘ippoglossoides limandoides) er noksaa hyppig. Hundetuuge (glyptocephalus (“ynoglossus) hører til de ved Norges kyster videst og talrigst udbredte arter og synes at forekomme overalt paa noget dybere vand, hvor bunden er lerholdig. Prikjisken (maurolic“us múlle“ri) træffes nu og da, saaledes i Øksfjord, ved Sørøen og Gjæsvær. 1S‘udis krøyeri, en for Europas fauna ny art, er fundet paa Sørøen. Laks (salmo salar) er gjenstand for fiskeri, der senere er omtalt. Laks heder paa finsk luossa. Didde er en liden elvelaks. Duövve er en rognlaks. Kom-S er en laks, som er sort paa skin- det. En mindre laks kaldes luossa-giera (laksetop) eller . luossa- juölgge (laksefod). Sjølaks heder paa Kolahalvøen rips-k2“lle. Gjeld- laks uden melke og rogn heder öuonööa. Laks, som staar vinteren over i elven, kalder finnerne dalvek (vinterfisk) eller dalvve-(3uojok (vinterstøing)ɔ Ogsaa vuorro. En voksen hanlaks heder goagjem. Hunlaks, som har lagt rogn, kalder finnerne ak.§’onadda (økseskaft). Ørret, aurride, aure (salmo eriox) er almindelig og fiskes i stort antal.