Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/560

F1skER1ER. 547 Ørret kalder finnerne dabmok; væjek er en liden fiskeunge, bruges især om lakseyngel. Gugjor er i Karasjok en sjøørret, som er bleven stationær i elven. .Røyr, .sjørøyr (salmo alpinus) heder paa finsk ravddo; hannen heder skúldo. I Karasjok kaldes en gjeld-røyr uden melke eller rogn öoavöak. En liden røyr eller en meget ung myr heder njoavdnja. R Fra Nordland og nordover langs Tromsøkysten forekommer røyren baade i ferskvand og i sjøen; den bebor her saavel elve som indsjøer og gaar regelmæssig ud i havet om vinteren. Det sydligste vasdragi landet, hvor røyren vides at gaa regel- mæssig fra elvene til sjøen og tilbage igjen for at gyde, er Røs- aaen i Nordre Helgeland. Nordenfor Helgeland bliver saltvandsformen almindeligere. I Finmarken er røyren nærmest at betragte som en Salt- vandsform, der ligesom sjøørreten stiger fra havet op i elvene og vandene for at gyde. Denne saltvandsform faar en lys og blank farve, der ligner laksens, og er næsten uden spor af pletter. I Finmarken naar den sjelden større vægt end 2 kg. I Altevatn, øverst i Maalse1vens store vasdrag, skal den dog kunne naa en vægt af omtrent 6 kg. Lodden, lodda (mallotus villosus) kommer til visse tider af aaret ind til Finmarkens kyster for at gyde, ledsaget af store masser fisk, særlig torsk, men ogsaa hyse; nogle hvaler og mæng- der af fugle følger den, og alle fraadser i lodden. Den spiller en vigtig rolle, idet den bruges til agn, og da torsken følger den. Den er senere omtalt. Lodden heder paa finsk loddo. Leem kalder den r(juo?:jo-.§ak3a, kobbelodde, fordi kobben gjerne æder den. I Lyngen kaldes lodden sieppa; jokka-sieppa (elvelodde) heder paa norsk vaslodde; havlodde kaldes ape-sieppa. – Gulllaks, vas.s-ild, stavs-ild (argentina .S“ilu-s) forekommer sand- synligvis paa dybderne op til Nordkap. Makrelgiedden (scombresox saurus) er fundet hist og her ved de norske kyster lige op i Finmarken, bragt under land med Golfstrømmen. Horn.flsken (ramphistoma belorie) er udbredt langs landets kyst- linje indtil op i Finmarken. Finnerne kalder den xýunne-sildde (næb-sild) eller öoarvve- sildde. Sild (clupea har-engus) er i Finmarken gjenstand for store, men yderst uregelmæssige fiskerier. Sild heder paa finsk sildde og salled. Aal (anguilla vulga*)“is) er saare sjelden i Finmarken, om den forekommer.