Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/561

548 FlNMARKENS AnT. Styrja, stor (aCipenser sturio) er sjelden. . Gullhaa, .Sjømus, haagylling, –sjekat (chimæra 7IlO)l8f7’O8G) er kjendt af fiskerne helt til Varangerfjorden. Haabrand, haamær, sildehai flamna (?ornubiCa) kalder finnerne i Kvænangen hammir, i Lyngen hoabmir. Brygde, brugda (selache maa-ima) er iagttaget*i Varangerfjorden. Finnerne kalder den brugda eller 9uo‘r:ja. Haa, pighaa (acanthias vulgaris) forekommer i alle fjorde. Suarthaa, svar-ttorsk, blaafaske (spinax niger). Haakjæ1*ring, haaskjærding, haakall (scymnus mi(“rocephalus) er meget hyppig og gjenstand for fiskeri. Haakjærringen kalder finnerne akali og aka.§ «liden kjærring», akkolagges. En mindre art kalder de gaJJ–akali. Paa Helgø kalder de den snuölggajunne (snotnæse). Endelig kaldes den spælg. En haakjærring af 4–5 fods længde kalder finneme stevel (støvle). Pigskate (raja Clavata) er hyppig. Lurskate, kloskate, skate, tindebikk;ja, finde-skáta (raja radiata) er almindelig. “ ’ Storskata, glatskata, sletskata (raja bat12s) er almindelig fore- kommende. l Piraal (myxine glutinosa) er meget almindelig og ødelægger ofte torsken paa linerne. Torskens vækst og vandringer. Tor-sken er den vigtigste fisk i Finmarken. Af den fiskes der mest. Torsken udklækkes af et lidet kugler1mdt, glasklart eg eller rognkorn, saa stort som et knappenaalshoved. Eggene flyder og kan samles i masse i en liden hov, som slæbes i overfladen. G. O. Sars opdagede først, at torskens eg flød i havet, og han studerede deres vækst nærmere. Torskens udvikling og liv er i væsentlig grad afhængig af havets strømme, med disses vel-rslende saltgehalt, temperatur og næringsmængde. Torsken gjennemgaar 4 naturlige udviklingsstadier: som eg, Som yngel, som ung torsk og som den voksne torsk. Den fore- tager store næringsvandringer og ynglevandringen. Der er en stationær stamme, fjordtorsken. Gydningen kan i det store taget kun finde sted paa de flade kystbanker i den ytre skjærgaard, lrvor dybden er 60–10O m., samt i de større fjorde; ingen gydning foregaar udenfor den bratte eg, der falder af mod det store nordhavsdyb, eller paa det grun- dere vand. Engelen udklækkes 18 dage efter eggets befrugtning; 14 dage efter udklækningen er den 7–8 mm. lang, 1 maaned gammel er den l2 n1m., 2 maaneder gammel i regelen 15–2O mm. Om sommeren