Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/566

F1sHER1EB. 553 om høsten sker store indsig til kysten af akker, blæksprut (ommato- st-rephes todarus), men dennes vandringer udenfor kysten er ukjendt, ligesom dens forplantning. Fisk kan imidlertid vandre ude over de svære dybder i Nord- havet. I størst mængde findes i de midtre vandlag-i den nordlige del af Nordhavet ueren, som i august 19OO (over 15O0 favnes dybde) toges 10O favne fra overfladen. Torsken er meget slugvorren, og dens føde er mangfoldig. Til ag11 bruges under de store torskefiskerier hovedsagelig sild, lode, blæksprut samt skjæl ((Pyprina islandica og modiola). Torskeyngelen nærer sig hovedsagelig af aate, især af larver af forskjellige dyr. Smaa unger, som er ’7O–8O mm. lange, ernærer sig senere væsentlig af smaa krebse og andre dyr; snart begynder de ogsaa at tage grovere næring, saasom spæde fiskeunger. Hos aars1mgerne om høsten findes oftest i maven smaa k1–ebse. De ældre individers føde bestaar udenfor de tider, da de befinder sig paa de store nærings- eller ynglevandriuger, hovedsagelig af saa- danne dyreformer, der har sit tilhold paa eller nær ved bunden. Som torskens hovednæring kan ansees forskjellige krebse, desuden tager den sjøpølser, sjøpindsvin og korstrold. Endvidere fortærer den muslinger og snegle samt ledorme, de sidste i stor udstrækning. Bløddyr med sin skal kan ofte i store eksemplarer findes hele i torskemaven. Af fiske efterstræbes ligeledes især arter, der har sit tilhold nær eller ved bunden, saasom ulker, samt disses rogn og yngel, forskjellige steinbitunger, smaaflynd1–er og flere andre. Fiskene, som torsken sluger, er iøvrigt noget forskjellige efter stederne. I Finmarkens fjords og ved de store nordlige fiskevær indeholder maverne ofte ulker og steinbitarter, de sidste af stør- relse, som kan nærme sig en halv meter. Langs vestkysten findes ikke sjelden store klumper af rogn- k1asen af rognkjeksen i torskemaver. I de mellemste og øvre vandlag efterstræbes især mindre blækspruter foruden forskjellige fiske. Her tages unger og mindre eksemplarer af uer samt forskjellige torskearter, deriblandt hyse og en anden mindre torsk. Ligeledes følger de jevnlig sti- meme af sil og kan ofte fylde sin mave alene af denne art. Blandt blækspruterne, der synes at være en søgt føde, tages forskjellige arter. Af anden fritsvømmende føde kan nævnes grovere aate, saasom af krebse. Under næringsvandringerne, naar de store indsig mod land af sild eller lodde foregaar, fraadser torskene i disses stimer og henter paa denne tid næsten udelukkende sin føde herfra. –