Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/568

Denne siden er ikke korrekturlest

FlSKERIER. 555 var 1.52 m. lang. En torsk fra Tanafjord, taget i 1887, var 1.53 m. lang og veiede 37.5 kg. Ellers veier en skrei i Lofoten i regelen fra 8 til 4 kg., i senere aar mindre. En skrei paa 4.8 kg. giver i flekket tilstand 2.5 kg. Loddetorsken veier noget mindre end skreien, og udbyttet af loddetorsk angives dels i stykker, dels i kg. Man omsætter en loddetorsk i vægt saaledes, at en sløiet torsk regnes for 2.7 kg., et tal, som i sin tid blev fundet for lofottorsk. Tallet er, som senere omtalt, for høit i senere aar baade for lofottorsk og loddetorsk. Lodden (mallotus m’llosu.9) er kjendt fra L3b1’ad0l’, New- fo1u1dland, Grønland, Island til Østhavet, og dens opholdssted er saaledes Ishavet. Derfra søger den i enorme stimer ind 1mder Norges kyster i vaarmaanederne for at gyde. Disse indsig mod kysten har altid været noget usikre; der har været aar, da liden eller ingen lodde har været sporet, saa- ledes som omtalt af flere forfattere i det 18de aarhundrede, lige- som der i det 19de aarhundrede har indtruffet perioder paa 20 aar eller mere, hvori dens besøg er helt eller næsten ganske udeblevet. Indsigene mod gydepladsene sker paa forskjellige steder af kysten lige fra Varangerfjorden af og ned til Lofotens ytterside, men i umaadeligt antal og mest regelmæssig mod kysterne af Finmarken. Allerede ved Tromsøkysten er stimerne mere spredt og uregelmæssige; langs Nordlandskysten indfinder den sig paa en- kelte steder aarlig, men sjelden i noget større antal. Et aarligt indsig pleier saaledes at flnde sted i Saltenfjord (1mder polar- kredsen), hvor den forretter sin leg udenfor (og i) mundingen af Saltdalselven. Søndenfor polarcirkelen er dens besøg mere uregelmæssige. I enkelte af de større fjorde, som i Ranen, kan den enkelte aar fiskes i ikke ringe antal. Nu og da, men sjelden, kommer den til vestkysten, og undtagelsesvis og i enkelte individer kom- mer den til det sydlige Norge ind i Kristianiafjorden. Den lodde, som besøger Norges kyster for forplantningens skyld i vaarmaanederne, har i den øvrige del af aaret sit tilhold i de tilgrændsende dele af Ishavet, hvor dens opholdssted er af- hængigt af de havstrømme, der fører dens aate med sig. Lodden hører ifølge sin hele bygning hjemme paa det aabne hav og viser stor overensstemmelse med silden, om den end med sin fedtflnne bag paa ryggen regnes til laksefiskene. Der er stor forskjel mellem begge kjøn, og derfor har hannem og hunnen