Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/57

44 F11mARxENs Au-r. Christian Jochum Pontoppidan, født 1739, død 1807, har først tegnet et «kort over den nordligste del af Norges i maalestok 1: 1450 000. Han var fra 1773 til l18O0 lærer i tegnekunst ved det kon- gelige landkadetkorps. “ Hans karter udmærker sig for sin tid ved smag, klarhed og overskuelighed, og han har kyndig benyttet det ufuldkomne og uensartede kartmateriale. I 1828 begyndte den saakaldte nordlandsk-flnmarkske kyst- maaling, der fortsattes til ]844, og til denne maaling knytter sig udgivelsen af de første ved den norske geografiske opmaaling trykte karter, som var sjøkarter. I 1828–41 førtes en triangel- række fra Trondhjemsfjordens munding til den russiske grændse. Denne triangulering naaede i 1835 til Loppen, i 1837 til Nord- kap, i 1838 til den russiske grændse. Arbeidet i Finmarken sluttedes i l842, og ikke alene seileden, men ogsaa fjordene er medtagne paa disse karter. I den gamle seiled er karterne i det hele taget upaaklagelige, men jo mere man fjerner sig fra deune, desto mindre paalidelige bliver de. Imidlertid er arbeidet udført med saa stor nøiagtighed, som det kan forlanges, naar hensyn tages til de kræfter og pengemidler, hvoroVer man raadede, og de mangelfulde kommunikationer langs en veirhaard kyst i et tyndt befolket land. Af kystkarter i maalestokken l: 2OO 00O udkom Sørøen til Nordkap 1845, Nordkap til Tanahorn 1847, Tanahorn til grændsen mod russisk Lappland 1848. Generalkystkart i 1: 80O 000, Tromsø til den russiske grændse, udkom i 1849. Pontoppidans kart var fremdeles det eneste landkart over Finmarken indtil 1853, da professor P. A. Munchs kart over det nordlige Norge udkom. Dette kart var udarbeidet ved hjælp af det materiale, som fandtes, nemlig kystkarterne, de gamle grændse- karter, og der blev tillige indhentet oplysninger fra folk bosatte i Finmarken Kartet blev udgivet af den geografiske opmaaling; direktionen antog, at opmaalingen af det nordlige Norge med den hydrografiske opmaalings tilendebringelse maatte ansees som afsluttet, og at det maatte ansees for meget tvilsomt, om man i en lang aarrække herfra vilde kommei besiddelse af flere paalidelige ma- terialer til et kart over hine egne end de, som Munch havde samlet. Munchs kart over Norge er tegnet i maalestokken 1: 700 OO0, men Finmarkens amt i den halve maalestok af hovedkartets. Maaling af afstanden fra I.s“mai“l ved Donau til Fuglenes ved Hammerj’est i aarene 1816 til 1852. Efter forslag af Rusland bestemtes, at den gradmaalingsrække, J