Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/570

FISKERIER. 557 maager, deriblandt den hvidvingede, fremdeles havhesten,’ pragt- ærfuglen og andre. De fleste af disse hækker ikke ved Norges kyster, men trækker atter om sommeren ved loddens udsig til- bage til Ishavets øer. De fiske, som følger stimerne, er fremfor alt loddetorsken samt ofte, men ikke altid, vældige masser af hyse, og fremdeles haakjærringen; andre dybvandsformer følger loddens indsig for senere tildels at trække sig tilbage, saasom svartkveite, ulvefisk (ly(?odes e.smarki1), blaasteinbit og fleksteinbit. Endelig de to fiske- ædende hvaler, finhvalen og knølhvalen, samt flere springere, især den hvidsnudede; den tidligste af hvalerne er knølhvalen, der endog pleier at indfinde sig før de store loddestimer, allerede i marts, men forsvinder igjen i april. Indsiget kan finde sted paa næsten enhver del af Finmarks- kysten, men er intetsteds aarvist, skjønt visse dele besøges mere regelmæssig end andre. Under særlig rige indsig kan lodden være spredt i milelange stimer, der omtrent samtidig søger under land næsten overalt fra V arangerfjorden til Tromsøkysten og i et helte af miles bredde. Men dette er i det hele sjelden. I regelen støder stimerne ind paa enkelte punkter eller mindre dele af kysten og udebliver fra andre. Enkelte aar er loddens besøg saa flygtigt, at den tilsyneladende udebliver. Dette var tilfældet fra 1819 til l838; først efter 184O begVndte den atter paa de gamle steder at blive aarvis. Stimerne kan bestaa udelukkende af det ene kjøn, især i begyndelsen af indsiget; men i regelen er kjønnene blandede om hinanden, saaledes at der i en stim snart er flest hanner, snart flest hunner. De første stimer indeholder ofte blot hanlodde; ved udsiget forsvinder ogsaa i regelen hanlodden tidligere end hunnerne. Da indsiget sker i flere afdelinger, kan det vedvare i flere maaneder, og nye indsig kan vise sig endnu i juni. - “Under indsiget gaar ofte lodden i tætte stimer i de øvre vand- lag og kan undertiden presses saa tæt sammen, at den kan øses op af havet med en hov. Hvor hvalerne boltrer sig i lodde- stimerne, kan masserne vælte ned over hvalens ryg, naar denne hæver sig op over vandet. De først ankomne stimer gyder i Finmarken allerede i april eller begyndelsen af mai, de senere endnu i hele juni. Men undertiden træffes endnu i de første dage af juli i Varangerfjorden smaastimer eller enkelte individer af hanlodde, som endnu ikke har afsluttet sin leg. . Er stimerne naaede under land, bevæger de sig gjerne langs dette for at søge de gunstige gydepladse, oftest i bugter og fjorde.