Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/571

558 F1NMARKENS AMT. Gydepladsen veksler fra aar til andet. Enkelte steder er aarvisse, saafremt der i det hele findes lodde i fjorden; dette er saaledes i Varangerfjorden tilfældet udenfor mundingen af Grændse- J akobselven. Gydningen foregaar helst paa sandbund, men paa vekslende dybde; undertiden kastes rognen paa en dybde af blot nogle faa favne, og fiskerne tror da, at stimerne er drevne derind af hvaler. I regelen gyder den dog paa de noget større dybder, indtil 4O–-50 favne (70–9O meter). De loddestimer, der søger ind mod grundene for at gyde, er i det hele kun en ringe brøkdel mod de masser, der gyder paa det dybere vand, og her forbliver mere eller mindre ubemærkede. Eggene er rødgule af farve og har en diameter af omkring l mm. Hos middelstor lodde er der fra 7000 til omkring 1000O stykker eg, naar det er fuldt udvoksede hunner, men hos ung- lodde mindre. Eggene synker, som berørt, tilbunds ligesom melken, og her foregaar ogsaa befrugtningen. Rognen kan bedække bunden med et tykt la-g; ved paalandsvind skylles ofte store masser iland og ligger og raadner i fjæren. Lodden tager ikke synderlig føde til sig under gydeperioden. Hos den lodde, hvor rester af føden er fundet, har denne hoved- sagelig bestaaet af drivende smaadyr, krebs, kril, ogsaa dens egen rogn. I de fleste større Finmarksfjorde eller i de udenfor liggende sunde er der hele aaret smaa stammer af lodde; denne lodde er mindre end den ægte havlodde. Disse loddestammer streifer ofte om i selskab med smaa- silden; de er gjennemgaaende magre, i reglen ikke forplantningS– dygtige Fiskerne kalder denne lodde, der ofte viser sig paa gydepladsene blandt den ægte havlodde, vaslodde, men den er mindre tjenlig til agn end havlodden. Paa flere steder opsøger loddestimerne om vaaren elvemun- dingerne, hvor de bliver staaende en tid i det halvt ferske vand, og endog trækker et stykke op i selve elven. I enkelte saadanne elve indfinder den sig gjerne aarvist, hvis der det aar i det hele er lodde. Saadanne elve er i Finmarken den nævnte Grændse- Jakobselv, i Tromsø amt Maalselven og Sørreisenelv, i Nordland Saltdalselven, Ranenelv og Vefsenelv. Hvorvidt nogen gydning finder sted i selve elvene, er endnu ukjendt Beboerne har iagttaget, at individerne staar med snuden mod elvebunden, som om de søger føde. Søndenfor Finmarken er i det hele loddens gydepladse endnu lidet kjendte.