Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/572

FISKERIER. 559 I Sørreisen gaar lodden lige op i Reisenvatn, hvis afstand fra sjøen er 4–5 km.; opstigningen finder sted i april. Lodde findes i fisken paa bankerne langt fra land, før fisket under land begynder, senere kommer saa de store stimer ledsaget af fugl og hval mod kysten. I mai har torsk og hyse maverne fuldproppede af fin skjælsand og lodderogn. Mange har ogsaa lodde i maven, og selve lodden fiskes paa de sandige flak nær land (f. eks. ved Honningsvaag). Senere udover sommeren er der loddeyngel i havet helt fra Murmankysten til vestover i Fin- marken. I juli er ved Tamsøen i Porsangerfjorden iagttaget sei og torsk f11ld af loddeyngel fra 3.8–6 cm. lang; desuden lodde- yngel af 10 cm.s længde, vistnok de et aar gamle dyr, som antages om høsten at søge ud til de store dyb i Ishavet; det følgende aar kommer de som forplantningsdygtige toaarige individer igjen mod land for at gyde. Naar lodden har gydt, vender den tilbage mod Ishavet. Under denne vandring udover, der i regelen finder sted i mai, ledsages den af de samme masser af alker og maager, som nogle maaneder tidligere fulgte den mod Norge. . Under sin vandring mod den norske kyst i maanederne marts-–april samler, som berørt, lodden omkring sig en mængde af de større dyr, som findes mellem isgrændsen og kysten og fører dem alle mod land, og den hval og fugl, som følger lodden, kaldes ofte «loddebmk». – Bruk betyder efter Aasen en stim eller række af hvaler, kvalbruk. Loddebruget indbefatter imidlertid vel ogsaa den fugl, som følger med, og maaske hele det forslugne selskab, som vil æde lodde. – Lodden fiskes først til agn for flskernes angler, og med agnet fiskes loddetorsken, sammen med en mindre del hyse, kveite etc. Fiskeme har under loddeflsket først en ventetid, før ind- siget kommer-, saa søger de at komme did, hvor lodden søger ind, og saa følger en strævsom fisketid, med alle fiskets luner, veirets omvekslinger etc., og saa tilslut en lang seilads til deres hjemsted. “ I enkelte aar ti-æffer man død lodde i massevis ved Fin- markens kyster. Det er væsentlig hanlodden, der dør, men kun han1odde er det heller ikke, thi der er ogsaa seet megen død hunlodde flydende i sjøen. Ofte indtræder døden, medens stimeme endnu staar under land, men leilighedsvis kan døde masser iagt- tages af fangstmændene paa havet i mange miles afstand fra kysten. Den døende lodde skyder op mod overfladen og gjør her nogle uregelmæssige svingninger, falder saa snart om med bugen