Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/576

F1s1(EmER. 563 Aat eller aata betyder smaa sjødyr, som tjener fiskene til føde. Alle de i havet frit drivende smaa sjødyr og sjøplanter kaldes med et fremmed ord plankton, hvilket nogenlunde svarer til det, som paa norsk kaldes gror, sjogror. Fiskerne ved, at havet er klart og gjennemsigtigt om vin- teren, at der om vaaren og sommeren vokser op en mængde smaat kryb, som gjør havet ganske ugjennemsigtigt, ja forandrer dets farve. Paa norsk har man et særegent udtryk for dette. Det kaldes gror. «Det kjem gror i sjoen», heder det, naar alt det kryb trives og formerer sig. Lige ved kysterne er der skoge af tang i et smalt bælte, ned til 2O–3O–-4O favnes dybde, og mellem tangen er der forskjel- lige smaadyr, Som lever af den, og andre dyr, som igjen fortærer dem, ligesom paa land, hvor planterne skaffer næring til dyr og mennesker. Ogsaa i det aabne hav er der en plantevækst, ofte usynlig for det blotte øie, men alligevel rig nok til at ernære et myldr af smaadyr, som igjen er til fede for større dyr lige op til blæksprut, sild, makrel, sjøfugl og hval. Aaten eller groren (planktonet) omfatter baade de drivende planter og dyr. Planterne er ganske smaa, meget lavtstaaende former; de hører væsentlig til de saakaldte kiselalger; de kan, naar de optræder i store masser, sees i vandet, og de gjør dette ugjennemsigtigt. . En anden lavtstaaende gruppe (peridinier) er dækkede af et tyndt celluloseskal og staar paa overgangen mellem planter og dyr. De lever hele sit liv svævende i havet. Manæter-ne kan trods sin størrelse regnes til de i havet dri- vende dyr, thi deres egenbevægelser er saa langsomme, at de næsten viljeløst følger med havstrømmenes bevægelser. Manæterne har en eiendommelig udvikling, som paavist af professor MiChael Sars. De gjennemgaar en generationsveksel; eggene af de fuld- voksne manæter udvikler sig ikke til nye manæter igjen, men de sætter sig først fast langs med land og vokser ud til en liden polyp, og denne polyp afsnører smaa meduser, som igjen vokser ud til manæter. De forskjelligste rækker af dyreriget, til og med fiskene, har drivende’former, selv om ogsaa en hel del af dem kun driver om en kortere del af sit liv. Omtrent alle de sjødyr, som lever paa grundt vand, har en ungdomstid, da de svømmer frit omkring, saaledes mange arter af sjøstjerner, kraakeboller, ledorme, mos- dyr, forskjellige krebsdyr fra rur til krabber og hummer, snegle, muslinger, sjøpunge og fiske. ISær om vaaren vri1nler sjøen af saadanne larveformer, som ofte er helt forskjellige fra de voksne dyr. Af alle de i havet drivende dyr er krebsdyrene de vigtigste