Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/578

F1sHEP.1EB. 565 Mængden af det svævende liv i havet er meget forskjellig til forskjellige aarstider. Nordhavet har meget faa levende dyreformer ved vintertid, og denne fattigdom paa dyreliv gjælder ikke alene overfladen, men ogsaa havet ned til en dybde af ca. 1O0 favne. I april begynder «groren», og denne er noget forskjellig ved kysten og paa havet. Kystformerne opstaar af smaa hvilesporer, som ligger paa bunden, især i skjærgaardens bugter og i grunde fjorde. Det kan i april maaned vrimle af kiselalger og af larver af bundens dyreliv. Deres bedste udviklingstid er april-mai langs den norske kyst, men oppe iIshavet nær isen trives de hele sommeren igjennem. De oceaniske former, som gror op for sig, formeres meget raskt. Af rødaat, som hører til disse, er forekomsten i marts spar- som. I april maaned er de fanget i tusender i et træk med en hov, og den 1ste juni l9Ol samledes i Altenfjorden ved 5 minutter at trække en hov af 3 fods diameter i overfladen Ve liter rødaat, og i et andet træk med samme hov i 10 minutter var der mindst to millioner af disse smaadyr. Denne lille uanselige form op- træder nu i slige masser, at den ved sin mængde kan afgive næring selv til hvalerne. I en stor blaahvals gab gaar der snart saa mange millioner rødaat, at deti dagens løb bliver mangfoldige kg. Og dette næringsmiddel findes over hele Nordhavets overflade. De former, som kaldes kril, er udover Sommeren at fillde i større eller mindre mængder over Nordhavet op mod Bjørnøen. Kril er især samlet ude paa skallerne eller de grunde partier paa bankerne 6–8 mil af land, hvor seien leger om sommeren. Her er seimaverne propfuIde af disse dyr og af de smaa drivende torskeunger; seiens forekomst i knuder synes at vise, at dens aate ikke er jevnt fordelt, men forekommer i sværme eller knudeformige sammenstuvninger. De smaa drivende organismeri havet har for en del svømme- apparater, saa de kan bevæge sig mellem hverandre. Men deres bevægelser er alligevel smaa i forhold til havets strøm, og de kommer til at følge med havstrømmene. Paa den maade kan kystformer drive langt ud over havet; arter fra det varme At- lanterhav kan findes udenfor kysten af det nordlige Norge, og ishavsformer kan træffes ved Færøerne, ja lige ned i Nordsjøen. Eftersom vandmasserne afkjøleS nordover til Finmarken og SpitZbergen, vil størstedelen af organismerne fra det varme Atlanter- hav dø ud og erstattes af andre, som er mere haardføre og der- for seirer i konkurrancen. Enkelte af de sydlige former kan alligevel holde sig længe.