Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/586

F1SKERIER. 573 loddefisket end i de senere aar, og at det var dette, som dengang muliggjorde jukseflsket. En forandring i redskaber trækker andre forandringer med sig, fremfor alt i fartøier. Medens juksefisket foregik nær land, var det mest praktisk at bruge de fra aarhundreder tilbage til- vante otringer; linefisket forlangte lang seilads tilhavs, og da var det bedre at anvende større, enten dækkede eller halvdækkede -;(sneseilsbaade» (af skøitefacon) med tilhørende fladbundede fiske- baade af det amerikanske «dory»–system. Langs hele kysten fra Vestlandet og nordover har dette System fundet indpas. I 19OO mærkedes i driftsmaaden og baadenes udstyr en betydelig for- andring, idet man benyttede større, tildels dækkede sneseilsbaade, forsynede med 1–-2–-4 slæbebaade, hvoraf igjen et par stykker doryer. Ligeledes er en forbedret linehaler, «andøver» kaldet, bleven almen kjendt. Der klages sædvanlig- over mangelen paa ferskt agn, hvilket hænger sammen med en anden mangel, nemlig mangelen paa foretagsomhed. Saasnart nøden først er afhjulpet, tænker ingen længere paa agn og sørger ikke for at sikre sig mod ny mangel ved at gjemme ferskt agn i fryserier og kjølerum. Den stadig tilbagevendende agnmangel foraarsager netop i den bedste fisketid betydelige tab. Fisker de godt, betaler de gjerne høi pris for agnet. Ligger de derimod og venter paa veir eller fisk, kjøber de ingenting, og saa maa hele ladningen kastes overbord tilslut, fordi den raadner. Kommer der saa fiske, bliver der mangel paa agn, og de, som da har, sælger til høie priser for at dække sine tab; da bliver fiskerne misfornøiet, og det har hændt, at de har forsøgt at tage sig tilrette. Agnet bliver saaledes tildels kostbart, optil 15 kr. pr. kasse, stadig pris l2 kr.; dette tager sin gode andel af fiskernes for- tjeneste. Naar man skal paa sjøen, trænger otringerne hver 2 kasser, skøiterne op til 5 kasser. Raade Fisk af forskjelligt slags og i mængde findes, som omtalt, til enhver tid af aaret ved Finmarkens kyster, undertiden nærmere ved land, undertiden længere ude; efterhaanden som de aabne fangstbaade afløses af sjøgaaende fangstfartøier, vil vistnok Finmarkens fiskerier, der hidtil har været uvisse, komme til at blive i det hele aarvissere. Kulde, storm og uveir er ofte til hinder for fiskeriet. Vinter- fisket drives over hele Finmarken mest med mindre aabne baade; de korte dage med det urolige og stormende veir, tildels med snefog, gjør det vanskelig at drive fisket med doryer fra større, dækkede baade. Mindre dækkede sneseilsbaade, der ikke er større,