Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/603

59() FlNMARKENS AMT. Svingningerne er tildels betydeligere end de, nutiden kan opvise, hvilket kommer deraf, at hovedfisket var dengang fjord- fisket. 174l-46 var der daarligt fiske. 1748–54 var der rigt fiske, især i Østfinmarken. Fra 1765–75 var der med undtagelse af l768 næsten intet fiske for Vardø. For Vadsø var det de samme aar ogsaa smaat. Fra l759–62 skal fiskerierne have været i det hele taget meget gode. Amtmand Sommerj’eldt skriver om lodden: «I de Aaringer Lodden er aldeles borte eller og kommer sildig paa Foraaret, er Godtfiskeriet aarvissere og, naar Veiret ej hindrer, jævnt og godt. Kommer Lodden tidlig, trækker den formedelst den Stank, der vedhænger den, Torsken for største Deel med sig fra de sædvanlige Godtpladser. Hvor Lodden da opholder sig, bliver Fiskerieti een, to, højst tre Uger stort og fordelagtigt for de nærmest derved boende, og altsaa ej almindeligt; dog ind- treffer det i samme Tid med Storm og Uvejr, kan Vaarfiskeriet som det væsentligste være for største Delen spildt De gamle erfarne Fiskere ønske derfor, at Lodden ej maa indfinde sig ved Kysterne. Ellers er det her befunden, at Lodden i nogle aar efter hin- anden, ja indtil 16 a 2O Aar forlader Finmarkens Kyster.Þ Professor Rathke siger (1802) om lodden, at den (xkommer i Varangerfjorden i usigelig mængde i nogle aar. I foraaret l801 f. “eks.’ kom den i usigelig mængde i a-pril og blev til mai maaneds udgang. Med lodden følger torsk i den mængde, at der ikke er folk nok til fang-sten, og med den hidsighed, at den næsten løber paa land. Man er her efter fiskernes udsagn gaaet langs stranden med en stang med krog i enden og ved at hugge den i fisken taget nogle vog.» Efter Kraft (18335) var der godt loddefiske i Østfinmarken 1825„ ]826 og l827, «men det er senere» (til og med ]83–N. «i det mindste de fleste aar udeblevet». Imellem 1830 og l84O deltog kun 100–200 nordlandsfiskere i finmarksfisket, hvilket synes at antyde, at der paa den tid ikke var loddefiske. Ældre fiskere har berettet, at der paa den tid var lodde under kysten, men den kom saa tidlig som idecember og gik igjen i marts, saa der var ingen, der søgte fisket. Lodden siges i 15 aar at have været borte fra Vardø i denne tid, hvorimod gotfisket, samt fisket af hyse og kveite gav godt udbytte I 1846–49 var der loddefiske i Vestfinmarken, og i l850 var det rigt for Vardø. Men loddefisket havde endnu ikke faaet nogen betydning, idet fremmede kjøbefartøier først i 5O–aarene begyndte at søge fisket, men senere gik det hurtig; allerede i