Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/611

598 FINMARKENS AMT. Ballerne fordres saa haardt pressede som muligt og forsvar- lig bundne. Haard presning af fisken er nødvendig ogsaa af den grund, at ikke alle dampskibslinjer beregner fragten for tørfisk pr. ten (vægt), men pr. kubikfod. Naar balleme forlanges indsyet i lærred, bør anvendes nyt. rent lærred, og ikke gammelt, smudsigt lærred. Naar blod bliver siddende igjen, bliver fisken sort i nakken, og sort blod og fedtslinter hænger ud. Det forekommer ogsaa, at endel af sloet sidder igjen i fisken. Naar sundmaven udtages, kommer rygbenet frem. Det ser ud, som om sundmaven var opspist af mak. Et appetitligt ydre er ønskeligt, og man hør i Finmarken ikke glemme, at tørfisken er bestemt til menneskeføde. Kjøberne angiver nu som oftest, hvorledes de ønsker fisken sorteret, og klagerne er, som berørt, i senere aar færre. Medic-intrantilvirkningen har udgjort: l896. 1897. 1898. l899. l900. 9857 hl. 3878 hl. 53l5 hl. 3298 hl. ti 726 hl. S0m111e1’flSket. Naar Ioddefisket er forbi, begynder son1mer- fisket og høstfisket paa torsk, hyse, kveit“e, flyndre, uer og andre fiske og derhos efter sei. Dette sommerfiske omfatter i virkelig- heden flere fiskerier. Det er dels et kys(flske og da især efter sei og efter torsk med juks og line. Begge disse fiskerier gaar over i bankjiske, idet fiskerne ofte søger seien og torsken paa dybere vand og længer fra land, og de fisker da ogsaa hyse, kveite, svartkveite, uer o. s. v. Neppe nogetst-eds langs kysten er der ved sommertid saa meget fisk under land som i Finmarken. Medens der længer syd i fjordene og skjærgaarden kun fiskes lidet, foregaar der langs Finmarkens kyst selv i fjordene ikke smaa fiskerier. Disse sommerfiskerier arter sig derfor noget anderledes end sydligere Sommerfisket strækker sig fra Loppen til Varangerfjorden, men drives ikke i lige udstrækning overalt. Bankfisket i nogen afstand fra kysten svarer til sommerfiSket i Romsdals amt og i Nordlands amt. Torske.flsket og bankjisket om sommeren er en fortsættelse af loddefisket. Dels bliver en stor del af loddetorsken staaende under land, dels siger endel af skreien vestenfra østover. Paa skallerne staar der betydelige mængder torsk om so1nmeren. saa- ledes paa Gjæsboen, Tuboen (Sørøens nordside), Sleppen, hvor der drives et juksfiSke, som kan give lastede baade. Desuden sættes liner paa la11dbakken udenfor kyst-en. Østen-