(i0O –äFINMARKENS AMT. tilhold i de mellemste og øvre vandlag i den ytre Skjærgaard og de større fjorde. Dens næring er hovedsagelig overfladedyr, aate eller de stimviS optrædende drivende krebs, eller bestaar af tiske eller andre svømmende sjødyr. I modsætning til hysen og t“orsken tager i det hele seien neppe nogensinde sin fede fra selve bunden. Hos yngel med en totallængde af 38–-42 mm. i Porsanger- fjord, antagelig omkring 3 maaneder gamme1, er maven under- tiden fyldt med rødaate (omtrent 3 mm. lang) samt unger af kril. Ogsaa de større aarsunger, med en længde paa lOO–2OO mm., henter saagodtsom udelukkende sin føde fra den drivende aate. Af saadanne aate-former kan maverne indeholde store masse1–. I en sei omtrent l5O mm. lang er i l9O0 fundet 625O stykker af rødaa-te og anden aate. Ogsaa drivende fiskeeg samt larver af andre dyr tages istor udstrækning af seiens unger. Hvor aaten mangler eller er sparsomt tilstede, som i vinter- og vaarmaanederne, tager aarsungerne ophold i tangen, hvor de ernærer sig af smaadyr og yngel af mollusker, tildels ogsaa af smaafiSke. De ældre individer søger sin næring dels i de grovere aate- former, dels i større dyr og fiske. “ De betydelige fiskerier af denne art, som finder sted om sommeren i Finmarkens skjærgaard og store fjorde, synes i væsentlig grad at være afhængige af et par saadanne aate-for1ner, nemlig en kril og rødaate. Begge disse arter føres i disse lands- dele om sommeren af strømmen i umaadelige masser om i de øvre vandlag og forfølges her af seistimerne, saavel af de n1id- delsstore aargange (smaasei) som af de fuldvoksne individer (stor- sei), idet fiskestimerne fortrinsvis søger hen til og holder sig paa steder, hvor strømmene hvirvler disse dyr sammen og driver dem op i vandskorpen. Ogsaa andre krebsdyr indgaar i disse egne under sei-aaten og findes jevnlig i seiens mavesæk. I de dage, da disse krebse mangler, ernærer stimerne sig uødtørftig af fiske eller enkelte andre sjødyr. I Porsangerfjor(len under de store 1iskerier i visse dage af juli 1878 var seiens mave enten tom eller fyldt med yngel af lodde, sild eller med sil- unger. Ligeledes tager de leilighedsvis unger af torsk, hyse eller unger af sin egen art. – Lange landets vestkyst foregaar ligeledes hele sommeren et mer eller mindre rigeligt seifiske, hvilket her hovedsagelig er be- tinget af smaasildens tilstedeværelse. I større sei er fundet indtil 20 saadanne smaasild af:’3–ti tommers længde eller mere.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/613
Denne siden er ikke korrekturlest