Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/626

F1s1(EB1EH. 6 1 3 i aarhundredets løb Stor-britanniens sildefiske fra omkring 8O 0O0 tønder til 1.5 million tønder. Sildefisket er gammelt, men hele det øvrige havfiske i Nord- sjøen er af langt nyere oprindelse Foruden drivgarnsflaaden efter sild, fandtes der ved det 19de aarhundredes begyndelse i N ordsjøen kun smaa aabne fiskerbaade, som hver aften blev trukket paa land paa de flade, sandige kyster. Fisken blev solgt i nær- heden af fiskerens hjem, og fiskeren vovede sig i regelen kun nogle mil fra land. Først omkring aaret 185O begyndte det slæbenotfiske eller trawlfiske, som i aarhundredets sidste halvdel saa langt har overfløiet alle andre bedrifter i Nordsjøen. Allerede i 1862 var der i Grimsby alene 117 seiltraw1ere, i 1868 var der 300, i 1882 625, i 1887 83O. I aaret 1878 byggedes den første damper for trawlfiske, og i aaret 1893 var der i Nordsjøen for- uden 5000 seilfartøier mindst 60O fiskedampere. Nu, 10 aar senere, kan dette antal dampere utvilsomt mindst multipliceres med fire. Samtidig har værdiudbyttet naaet op til den høie sum af over 150 millioner kroner. I aaret 1900 var saaledes udbyttet af Nordsjøens fiskerier over 86O O0O tons fisk til en værdi af 15O millioner kroner, og heraf faldt paa Norges del k1m omkring 21Z4 pct., og disse 21z‘4 pct. var endda kun vort gamle kystfiske langs land og kun til en forsvindende del lidt fiske paa havet. . Om udviklingen af havfisket vil skaffe en tryggere tilværelse, hvis kapital og foretagsomhed var tilstede i Finmarken, ansees endnu for uvist; det er nemlig ikke sikkert, at fisken er stationær paa de nedenfor omtalte banker. Finmarksfisket drives paa skraaningen fra land ned mod dybet, som udenfor Finmarkskysten naar 150 til over 200 favne. Denne skraaning kalder de landbakken. Længer ude i havet bliver der grundere, saaledes at der fra dybet udenfor kysten findes mindre dybe strækninger. Store dele af Østhavet er grundere end 150 favne, og disse grundere dele i havet er ogsaa fiskebanker. 7 til 8 mil øst for Vardø ligger den saakaldte Østbanke, og 4O mil øst for Vardø ligger en vidtstrakt banke, som efter nogle af fiskedamperen «Skolpen » udførte forsøg er benævnt Skolpenbanken. I de senere aar er gjort endel forsøg paa nogle af disse fiskebanker, saaledes af fiskeriinspektør G. Sørensen i 1899 paa Østbanken Forsøgene gjordes med bankfiskebrug, især kveite- angler, og det viste sig, at der i juli og august kunde gjøres lønnende fangst paa Østbanken af kveite, torsk og steinbit med forskjellige mængder af brosme. Fiskere fra Vardø har senere drevet adskillig paa denne Østbanke. I 19O0 gjordes forsøg med fiskedamperen «Skolpen» fra 27de mai til 13de august.