Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/637

624 F1NMAm(ENs AMT. “ De muslingarter, som forekommer i fjæren og et par favne under laveste fjæremaal, vil have mest betydning. Almindelig er: Blaa- sk;jæl, kraakeskjæl (mytilus edul‘129), som er almindelig kjendt over hele kysten. “ B1aaskjæl trænger en passende blanding af fersk- og salt- vand og forekommer hverken i de inderste fjorde eller i den ytterste havkant. BedSt trives de indjmellem holmer og skjær, hvor der er nogenlunde smu1t vand og frisk strøm. Naar blaaskjæl lever i urent vand, er de usunde og kan være giftige. Har de vokset i ren sjø, paa fjeld eller træ, hvor det omgivende vand er rent og i strømbevægelse, foraarsager de aldrig forgiftning. Man bør derfor kun benytte blaasI(jæl, der har levet i ren sjø og paa ren bund. Det er blaamuslingen, som har størst anvendelse i udlandet og er gjenstand for kunstig avl. Den er et fortrinligt agn. Den spises raa, kogt, stegt, nedlagt hermetisk eller i olje og eddike og kan ogsaa saltes og opbevares som saltet sild. Oskîjæl, hesteshîjæl (mytilus modiolus) er af samme form som foregaaende art, men over dobbelt saa store og af brun, ofte sort eller graa farve. Denne art findes langs hele Norges skjærgaard i uhyre mængder. Den forekommer længer ude i havkanten og dybere end blaaskjæl. Den er ikke fuldt saa velsmagende som blaaskjæl. Den er ogsaa udmærket som agn. For saltede blaaskjæ1 og oskjæl er der bleven betalt fra 10–2O kr. for V–1 tønde ved Nordlands- fiskerierne. Prisen var i Lofoten i 1886 65 kr. pr. hl. for saltede skjæl. Som fødemiddel benyttes den som foregaaende art. Af,ý8’l’t68ZlZ]“æZ (Cardidæ) er der flere arter, som alle er spise- lige. Skallet er rundt, temmelig hvælvet, furet og ribbet, paa enkelte arter besat med pigger. Farven er hvid til lysegul. Denne art er meget almindelig i sandfjærer og elvem1mdinger, hvor den graver sig ned i sanden. Kuskjæl (eyprina ‘islandica) har et eg- til hjerteformigt meget hvælvet skal, hvis overflade er rundstribet og af mørkebrun farve De er udbredt langs hele Norges kyst i en dybde af 4–-5 favne og forekommer talrigst i Lofoten og Finmarken Af venusmuslinger (veneridæ) er der flere spiselige arter. De er alle cirkelrunde, stærkt hvælvede og har en rundstribet over- flade. De fleste arter forekommer ved vor syd- og vestkyst fra stranden og ned til 20 favnes dybde. Sh;jedemu-S–linger, knivskjæl (solenidæ) er lange, smale, rerformede skal af gulhvid eller gulbrun farve. De forekommer paa ganske grundt vand, især paa lerbund og stikkende i grunden. De er almindelige ved hele vestkysten. San(lskjæl (myidæ) har et egformigt, hvidt til brungult ska1.