Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/639

Denne siden er ikke korrekturlest

626 FINMARKENS AMT. sig; da tager man dem op. Man tager derpaa indmaden ud af skallet med gaffel, skjægget og tungen tages af, og de anret- tes i den kraft, som bliver tilbage i gi-yden. Efter smag tilsæt- tes under kogningen et par løg, hel peber (persille) og salt. Saa- fremt man bar anledning, tilsættes lidt bouillon i k1–aften. Kogte muslinger spises varme og med rørt smør. 2lIuslingsuppe. Muslingkraft benyttes i lighed med fiskek1–aft til suppe. Man lader kraften koge sammen med opskaarne gul- rødder, næper og poteter. Herpaa røres en meljevning. Lidt melk i suppen er godt. Lakseflsket l Sjøe11. I Finmarkens amt fiskes laks i sjøen fortrinsvis med kilenøter. Antallet af kilenøter er i Finmarken, som ellers i landet, stærkt forøget i de senere aar. I fogderierne i Finmarkens amt benyttedes følgende antal kile- nøter, og udbyttet af laksefisket i sjøen udgjorde:

 1900.   1902.

Fogderi. o W år ] Udbytte ur uKi1enoter. laksefisket Kilen0ter. Udb af lskseyå3ot i sjøen g g I ujoen. l xe- W Ec- AlÍe11 .... 100 – 14 835 W 205 l6 200 Ha-mmerfest . 79 l 17 903 l 166 17 385 T1lI18l1 . . . et I 11982 19Ö 14 115 Vardo . . – 2öO –+ 100 Varanger . . 60 29 150 l 214 27 947 74 120 –J 74 ur l -S I l886 var der i hele Finmarkens amt kun 21 kilenøter. I fiskeriinspektørens indberetning er der i 1899 til 1902 fisket i Finmarkens amt i sjøen: Laks kg. Værdi . kr. 1899 67 464 64 126 l9O0 74 l20 68 208 1901 87 277 77 032 l902 74 747 69 597 I1aI(Sefl8I(eti eIVe11e. Paa professor Friis’s ethnografiske kart over Finmarken er Finmarkens lakseelve særskilt betegnet, og disse er efter dette kart fra vest til øst følgende: